For en sund udvikling af foden – fra fødsel til selvstændig gang

For en sund udvikling af foden – fra fødsel til selvstændig gang For en sund udvikling af foden – fra fødsel til selvstændig gang

Børn naBOSo Gang, bevægelse og sundhed

Hvordan udvikler barnets lille fod sig korrekt og sundt? Vi spurgte fysioterapeut Michaela Kačírková, forfatter til bogen Pohybový vývoj dítěte s láskou a respektem.

Når vi taler om udviklingen af barnets fod, forestiller de fleste sig først et barn, der står eller går. Men forberedelsen af foden til at kunne stå selv foregår meget tidligere – ikke først i det øjeblik, hvor barnet rejser sig op på egne ben. Hvad går forud, og hvordan kan du positivt påvirke barnets fremtidige gang allerede før det stiller sig op?

I det øjeblik en kvinde bliver gravid, begynder fosteret at udvikle sig ret hurtigt. Allerede fire uger efter sædcelle og æg er smeltet sammen, begynder anlæggene til begge underekstremiteter at dannes. Omkring uge otte kan man se strukturerne i ben og fod på fosteret (terminologisk regnes foden fra anklen og ned), og efterhånden adskilles de enkelte tæer. Ved graviditetens afslutning bør alle strukturer i ekstremiteterne (muskler, blodkar, nerver) være organiseret som hos et voksent menneske.

De fleste børn bliver født med sunde fødder

Det er virkelig gode nyheder. Vores opgave er at hjælpe med at sikre, at fødderne forbliver sunde. For udviklingen efter fødslen påvirkes af mange faktorer. Kvaliteten af den psykomotoriske udvikling – altså kvaliteten af bevægelsesmønstrene – er meget vigtig. Det handler om, hvordan babyen bevæger sig i en given periode, fordi fødderne er en del af den samlede udvikling og udvikler sig samtidig med resten af kroppen.

Selve resultatet af fodens udvikling – og især dens funktion i stående stilling – er direkte proportionalt med den psykomotoriske udvikling. Fodens udvikling er en del af hvert udviklingstrin (bevægelsesmønster). Man kan ikke forvente en sund udvikling af foden, hvis der opstår afvigelser i den psykomotoriske udvikling.

Sagt helt enkelt: Vi kan ikke adskille foden fra resten af kroppen. Også her gælder det, at alt hænger sammen.

Babyens udvikling foregår fra hovedet og nedad. Før den lille første gang rejser sig op, skal den først tilegne sig mange bevægelser, som går forud for selve det at stå. I løbet af halvandet år bliver en baby, der ligger ned, til et barn, der står – og derefter også går. I den periode skal barnet altså „tilbagelægge“ et stort stykke vej og lære mange nye færdigheder.

Foto: Michaela Kačírková

Hvordan foden opfører sig under udviklingen

Efter fødslen laver babyen primært globale bevægelser, dvs. den bevæger sig som en helhed. Den kan ikke isoleret bevæge én ekstremitet – bevægelsen viser sig altid i hele kroppen. Foden bevæger sig sammen med hele benet. I praksis betyder det for eksempel, at babyen trækker hele benet ind mod kroppen, og foden „trækkes“ også ind i anklen – og det samme gælder omvendt. Babyen strækker benet, og foden „strækkes“ også i anklen.

Omkring tre måneders alderen ligger babyen stabilt på ryggen og kan samle hænderne foran kroppen. Samtidig med denne stabilitet kan den også løfte benene op fra underlaget, igen trække anklerne ind mod kroppen og sprede tæerne. Når babyen omkring den fjerde måned griber efter et stykke legetøj, kan du se på fødderne, at den også drejer dem ind mod sig selv og nærmest forsøger at „gribe“ legetøjet.

3 måneder, på maven. Foto: Michaela Kačírková

Når babyen ligger på maven, begynder den først at løfte hovedet – ofte kaldet „at kigge efter heste“ – derefter kommer den op i anden oprejst stilling (støtte på strakte arme), så vipper den op på alle fire, hvor den i nogle uger bare „fjedrer“, laver høje skrå siddestillinger og senere kravler på alle fire. Ideelt set rejser barnet sig først op efter alle disse bevægelser. Først nu er kroppen klar til et kvalitativt godt stående mønster; derefter begynder barnet at gå langs møbler, slipper ud i rummet – og til sidst kommer „kirsebærret på toppen“: at gå.

Ved hver bevægelse aktiveres mave- og rygmusklerne. Takket være deres korrekte funktion sker den ideelle forberedelse af kroppen (muskler, led) til at bære over- og underekstremiteter. Uden en funktionel kropsindstilling kan man heller ikke forvente en ideel indstilling af ekstremiteterne – og dermed heller ikke af fødderne.

Vi har beskrevet udviklingen i et hurtigt tempo. Vi ville især skitsere, at det er nødvendigt, at barnet kommer igennem alle bevægelsesmønstre – for sådan forbereder det sig bedst på at gå. Hvis udviklingen ikke forløber kvalitativt godt, vil det kunne ses på stående stilling, gang og kropsholdning.

4,5 måneder, på maven. Foto: Michaela Kačírková

Primitive reflekser

Babyen er udstyret med en række primitive reflekser, og en af dem er griberefleksen i underekstremiteten. Den aktiverer du ved at lægge din tommelfinger på fodsålen lige under tæerne, trykke let og observere tæerne. Du vil se, hvordan tæerne på foden griber om din tommelfinger. Denne refleks fungerer indtil barnet rejser sig op og står selv – derefter aftager den.

Det er kun refleksen, der forsvinder, men fodens gribefunktion fortsætter – blot med den forskel, at barnet i praksis „griber“ underlaget med foden, når det går. Hvis barnet for eksempel står på en rund sten, vil foden omslutte stenen. På den måde holder barnet bedre balancen og falder ikke.

Foto: Michaela Kačírková

Det kan du som forælder gøre for en sund udvikling af dit barns fødder:

  1. Giv babyen rigeligt med tid til at bevæge sig – skynd ikke på den, så den „allerede“ skal kunne den ene eller den anden bevægelse. Skab hellere gode rammer, så den selv kan „træne“ udviklingen.

  2. Fremskynd ikke udviklingen – sæt ikke babyen op, giv den ikke dine hænder bag fødderne, så den kan skubbe fra og begynde at krybe, stil den ikke op, og gå ikke med den i hænderne..

  3. Giv babyen god plads til fri, naturlig bevægelse. „Træn“ bevægelse ved at lægge den på ryggen, på siden og på maven (på maven kun når den er vågen – af hensyn til forebyggelse af vuggedød). Skab bevægelsesvenlige forhold, fx god tid på et skridsikkert underlag, der ikke hindrer den i at prøve nye bevægelser osv.

  4. Hvis der er en afvigelse i udviklingen, så tal helt sikkert med en børne-rehabiliteringslæge eller en børnefysioterapeut om, hvordan du kan stimulere babyen, støtte dens udvikling og hjælpe den.

Overordnet set: begræns ikke barnets bevægelse.

Skær ned på hjælpemidler

Der er kun få hjælpemidler, der virkelig understøtter babyens naturlige udvikling. Hjælpemidler hjælper ofte forældrene mere end barnet – og for barnet begrænser de som regel bevægelsen.

Skær ned på brugen af hjælpemidler, hvor barnet er i en sammenkrøbet stilling. Undgå også at bruge flere hjælpemidler lige efter hinanden (skråstol, slynge, bæresele, autostol …). Brug autostolen kun i bilen og til sikker transport fra punkt A til punkt B – det er et sikkerhedsprodukt. Læg kun barnet i skråstolen i den absolut nødvendige tid; vælg hellere en Moseskurv.

Hjælpemidler, som ikke „gør godt“ for udviklingen og foden, anbefaler vi helst slet ikke at bruge. Det gælder fx sæder, gåstole, at bære i slynge/bæresele med barnet vendt fremad, krybehjælpemidler osv.

Begræns ikke føddernes bevægelse

  1. Vælg den rigtige størrelse sokker – så de ikke begrænser fodens bevægelse, ikke trækker tæerne sammen og ikke strammer omkring anklen. Undgå sokkeholdere, som godt nok holder sokken på plads, men begrænser føddernes bevægelse.

  2. Giv først barnet sko på, når det går selv. Indtil da er der ikke behov for sko i barnevogn eller bæresele – her er fodposer/overtræk nok. Når barnet går, og du skal vælge sko, er det også vigtigt at bevare så meget naturlighed i bevægelsen som muligt. Vælg sko, der respekterer fodens anatomiske form, og som er fleksible og lette. Jeg anbefaler til mødre hjemmesko og derefter barefoot sko.

  3. Leg med barnet – også med dets fødder. Leg er vigtig for barnets samlede psykomotoriske udvikling (faktisk er leg vigtig i alle aldre). Jeg mener her, at når du kigger på barnet, taler med det, leger med dets hænder og stryger det på maven, så husk også at tage fat i fødderne, massere dem, massere tå for tå, lægge babyens fødder mod dit ansigt og kærtegne dem. Bare vær forsigtig med kilden – det er ikke sikkert, babyen synes, det er rart.

Den bedste start for sunde små fødder

En sund udvikling af barnets fod handler ikke kun om at vælge de rigtige sko. Det er en proces, der begynder allerede i den prænatale periode og fortsætter gennem hvert bevægelsesmønster, som dit barn tilegner sig i de første halvandet leveår. Husk, at foden ikke er en isoleret del af kroppen – den er en del af hele bevægesystemet. Når du giver din baby tid og plads til naturlig bevægelse, respekterer dens tempo og undgår unødvendige hjælpemidler, giver du den den bedste start på sunde små fødder for livet.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Bc. Michaela Kačírková – fysioterapeut for børn fra fødslen. I praksis bruger hun viden fra Vojta-metoden og Bobath-konceptet. Hun er medforfatter til bogen Pohybový vývoj dítěte s láskou a respektem (fyzioterapeutky dětem), forfatter til det praktiske kursus Pro zdravý vývoj miminka og grundlægger af projektet Dětská fyzio máma.

* disse oplysninger gælder for børn, der er sunde; hvis barnet har et neurologisk eller ortopædisk problem, så rådfør dig individuelt med den behandlende læge eller en børnefysioterapeut

Hvor går dine næste skridt hen: