Opstart i børnehave er en stor forandring – ikke kun for barnet, men for hele familien. Hvordan forbereder I jer, så dette skridt ud i det ukendte giver mindst muligt stress?
Når et barn starter i børnehave, er det en af de største forandringer i et menneskes liv – også selvom det ikke altid ser sådan ud. For første gang forlader barnet familiens trygge favn og træder ind i en institution, hvor det med stor sandsynlighed kommer til at fungere helt frem til pensionen. Overgangen er ofte kompleks og krævende. Men vi har mange muligheder for at gøre den lettere. Ja – især os forældre.
Indtil barnet starter i børnehave, har det primært været sammen med mor, far, andre familiemedlemmer og venner med jævnaldrende børn. Pludselig står det i en stue med fremmede pædagoger og samtidig sammen med op til 27 andre børn. Nu venter der en masse opgaver, faste rutiner – og selvom pædagogerne er fantastiske (hvilket de i langt de fleste tilfælde virkelig er), kan der opstå ubehagelige situationer, som man ikke kan undgå, selv med den bedste vilje.
For 28 børn kommer fra 28 familier med 28 forskellige opdragelsesstile, og der skal findes et fornuftigt fælles kompromis – ellers kan ingen børnehavestue fungere. Samtidig er der enorme forskelle mellem børnene, både i alder og fx færdigheder, intellekt, viden, personlighed og temperament. Blandingen er ofte vild, og man kan aldrig forberede sig perfekt. Men der er stadig noget, vi som forældre kan påvirke og gøre starten lettere for barnet.
Selvom det kan virke som om, at vi bliver mindre vigtige i barnets øjne, når det starter i børnehave, er det ikke sådan. Det er netop med os, barnet har den mest intime relation, og den skal fortsat styrkes. Barnet skal forsikres om, at selvom det er i børnehave, er det stadig elsket – at vi holder af det mere end noget andet i verden. I den mængde, som netop dit barn har brug for. For nogle er det nok at høre det én gang om ugen, for andre hundrede gange om dagen. Men den tryghed skal vi give.
Vi er stadig den sikre havn, barnet altid vender tilbage til. I en familie, der fungerer godt, er det netop følelsen af tryghed, der hjælper allermest.
Min datter startede i børnehave i september som treårig. Det var virkelig interessant at opleve det hele fra en anden vinkel end lærerens. Nu gennemgår vi nogle principper, som hjælper og virker – uanset hvilken type barn man har.
Det klassiske dilemma opstår allerede ved valget af børnehave. Ifølge undersøgelser er den mest almindelige faktor afstand. Men mit spørgsmål som lærer er: Vil jeg have en børnehave tæt på – eller en børnehave af høj kvalitet? Selvfølgelig kan den nærmeste også være rigtig god, men statistisk set er det mindre sandsynligt. Og ja, vi taler om steder, hvor der overhovedet er noget at vælge imellem. Hvis der kun ligger én børnehave inden for tyve kilometer, er valget jo givet uanset hvad.
Den bedste indikator er som altid anbefalinger. Venner, familie, naboer – hvem som helst med reel erfaring. Og den lyver ikke. Aldrig. Hvis fem personer uafhængigt af hinanden siger, at en bestemt børnehave er fantastisk, så er den med meget, meget, meget stor sandsynlighed også det.
Mine personlige tips, der kan hjælpe i beslutningen:
Jeg har personligt altid kun arbejdet i en offentlig børnehave, men det betyder ikke, at jeg principielt har noget imod alternative eller private børnehaver.
Ved alternativer (fx Montessori, Waldorf, Začít spolu) ser jeg dog ét stort problem – de her institutioner er samtidig også filosofier. Montessori-pædagogik lægger fx vægt på naturmaterialer, men at vælge en Montessori-børnehave bare fordi det er moderne lige nu, mens man derhjemme har alt i plastik, lugter lidt af at spille smart. Og pædagogerne behøver heller ikke nødvendigvis at være på bølgelængde med filosofien.
Ved private børnehaver er problemet, at de ikke kontrolleres af staten (typisk hører de ikke under den Tjekkiske Skoleinspektion), og mine rent private erfaringer er, at børnene dér ofte „bare bliver passet“. En privat børnehave kan give en mindre gruppe, men spørg ind til, hvordan dit barn bliver undervist og udviklet.
Ulempen ved offentlige børnehaver er til gengæld ofte de store børnegrupper. Hvor der er fordele, er der også ulemper. Det er op til mig som forælder at beslutte, hvilken faktor der er vigtigst i valget.
Børnehaven er først og fremmest en pædagogisk institution – ikke et pasningstilbud. Det er noget, alle skal gøre sig klart: Vil jeg bare have mit barn passet, eller vil jeg have, at det bliver udviklet og lærer på en god måde?
Når børn starter i børnehave, oplever de enormt meget stress – og det giver mening. Det svarer til, når vi starter i et nyt job. Og vi har selv valgt jobbet frivilligt, vi ved, hvad vi går ind til, og vores følelsesmæssige kompetencer er uden tvivl på et højere niveau – og alligevel kan det være ret krævende. Men der er små ting, som kan sænke stressniveauet markant.
Hvis barnet kan klare sig selv (mad, toilet, tøj), er det ikke afhængigt af andres hjælp. Det styrker selvværd og autonomi og mindsker situationer, hvor barnet ikke kan, ikke når det, eller må vente på hjælp.
Tøj, som barnet kan tage på selv og som er praktisk. En flyverdragt er godt for komforten, men at tisse bliver et mareridt. Snørebånd og fingerhandsker frarådes også kraftigt (se afsnittet ovenfor). Ikke for meget fokus på stil – vigtigst er praktisk, funktionelt tøj, som barnet kan lege vildt i uden at være bange for at få skældud.
Regelmæssighed er et af de grundlæggende psykologiske kendetegn hos førskolebørn. Derfor er dagsrytmen i børnehaven også den samme hver dag. Det giver tryghed, fordi barnet ved, hvad der skal ske. Det samme gælder derhjemme – fx i seng på samme tidspunkt og op på samme tidspunkt.
Tæt knyttet til det er ritualer (fx også Večerníček – et klassisk tjekkisk godnatprogram). Det er daglige øjeblikke, der gentager sig, og som giver barnet overblik over dagen, fordi tid er meget relativ for det – og det er noget, barnet kan glæde sig til. Jeg bærer fx altid min datter hjem på skuldrene, når alt er gået godt i børnehaven.
Inden opstart er det vigtigt at tale om børnehaven og tage hen og se den. Lav fx en visuel dagsplan – du kommer, skifter tøj i garderoben, leger, får en snack, leger igen, går ud, spiser frokost og tager hjem. Først og fremmest skal du motivere barnet (men ikke bestikke), beskrive tingene, forklare, tale og sætte ord på.
Se så meget som muligt (garderobe, stue, udstyr…); hver institution har sin egen stemning. Og fordi en institution består af mennesker, så mød dem. Spørg ikke, om de laver sund mad (i alle børnehaver i Tjekkiet laves der sund mad), men hvilke værdier børnehaven udvikler hos børnene, og hvad de fokuserer på pædagogisk. Det er svært for en, der ikke er fagperson, det ved jeg – men her vil vi gerne lidt i dybden.
Er mit barn allerede tre år, fik ikke plads i børnehave, og er det „lige meget“? Det burde det ikke være.
Ud fra min erfaring spiller myndighederne ofte dumme (men pas på: det kan variere markant fra sted til sted – her beskriver jeg situationen i Plzeň) og regner med, at forældrene ikke har information og ikke kender deres muligheder. Og i praksis gør de det faktisk ikke. Så: se afsnittet ovenfor og ring først til lederen. Hvis der ikke er plads, så videre til kommunen.
Og én vigtig ting: Optagelse i børnehave sker ud fra systemkoefficienter, der fx gives for barnets alder, bopæl, søskende i børnehaven osv., så ledelsen har reelt ingen indflydelse på, hvem der bliver optaget. Systemet rangerer børnene, og så er det det. Hvis vi ender under stregen, kan vi stadig få plads, fordi nogen slet ikke starter, nogen flytter osv., og mit barn rykker op i systemet. Men hvis barnet er tre år og stadig under stregen selv sidst i august, så se igen ovenfor.
I mit arbejde har jeg haft hundredvis af børn „mellem hænderne“, og uden undtagelse endte alle med at elske børnehaven. Begyndelsen kan være hård, men alt er midlertidigt, og „jeg vil ikke i børnehave“ bliver snart til „jeg vil ikke hjem fra børnehave“. Seriøst. Og det kommer meget tidligere, end du tror. Skru op for tålmodighed, venlighed og empati – og tro på, at I nok skal klare det sammen med jeres barn.
Mgr. Ondřej Koželuh
Afslutter en ph.d. i almen pædagogik, underviser på ZČU i Plzeň kommende børnehavepædagoger, og har selv undervist fem år i børnehave. Forfatter til bogen Učitelem ve školce. Holder uddannelsesseminarer for både forældre og undervisere.
Hvor går dine næste skridt hen:

Du befinder dig på www.premiumbarefoot.dk