Få indsigt i årsager, symptomer og behandlingsmuligheder ved hallux valgus (skæv storetå). Lær effektive strategier til at lindre smerter og forbedre dine fødders sundhed.
„Jeg har hallux.“ Ja, det har vi alle. Men i hvilken tilstand? Næsten alle voksne kender diagnosen hallux valgus – et begreb, der bliver brugt flittigt ikke kun blandt lægfolk og i magasiner, men også blandt fagpersoner. Storetæerne er den vigtigste tå på foden. De hjælper ikke bare med at stabilisere foden og holde balancen i hele kroppen, men især med afsættet i gang. I artiklen får du alt at vide, du har brug for om denne fejlstilling.
Indhold:
Diagnosen hallux valgus er en af de mest almindelige ortopædiske deformiteter, som man møder ikke kun hos ortopædkirurger, men også hos fysioterapeuter, fodterapeuter/podiatere … og den dukker også op hos personalet i naBOSo-butikker.
Skæv storetå handler ikke kun om selve storetåen, som man ellers let kan tro. Det er en kompleks, fremadskridende statisk deformitet i forfoden, hvor den første mellemfodsknogle roterer indad, bevæger sig udad væk fra de øvrige knogler, den proximale (tættest på kroppen / tættest på anklen) knogle i storetåen viger indad, og hele tåen kan også rotere ud på ydersiden.
Der sker også ændringer på muskelniveau. Storetåens fleksorer (bøjere) og ekstensorer (strækkere) forskydes lateralt (mere mod de andre tæer), og med tiden bliver de forkortede.
I området ved hovedet af den første metatars (første mellemfodsknogle) dannes en såkaldt bunion – en knogleexostose (knogleudvækst). Her foregår der ofte også inflammatoriske processer, som kan være smertefulde; huden ved leddet er rød, ofte også varm.
Som regel ses der også artrotiske forandringer, og i nogle tilfælde osteofytter (knogleudvækster direkte i leddet). Begge problemer kan på sigt give yderligere komplikationer som hallux limitus eller rigidus (nedsat bevægelighed i storetåen, helt stiv storetå).
Grundleddet i storetåen er stedet, hvor to fodsvang mødes – den længdegående og den tværgående. Uden en god støtte mod underlaget her får vi heller ikke gode „søjler“ til fodens svang. Hallux valgus står sjældent alene. I de fleste tilfælde finder man andre relaterede problemer som nedsunken tværsvang, deformiteter i de øvrige tæer eller en uhensigtsmæssig stilling i bagfoden.
Forfodens samlede tilstand fortæller os også noget om trykfordelingen. I langt de fleste tilfælde ved hallux valgus bliver storetåens grundled aflastet – nogle gange mister det helt sin støtte. Trykket flyttes derfor over under hovederne på de andre mellemfodsknogler, hvor der meget ofte opstår hård hud og keratose; der kan også komme ligtorne, og området er ofte ømt.
Ifølge litteraturen ligger storetåens fysiologiske stilling mellem ni grader valgus og varus (indadføring og udadføring). Ledfladerne er ikke helt flade, men let afrundede, og derfor er bevægelse i valgus og varus relativt let – faktisk fysiologisk. Der er bevægelser, hvor disse afvigelser er helt naturlige, og uden dem ville vi ikke kunne fungere.
Ud over strukturers indbyrdes stilling er vi også interesserede i muskelfunktion og bevægeudslag. Musklerne bør være tilstrækkeligt stærke, og bevægeligheden passende. Vi ønsker hverken hypermobilitet eller begrænset bevægelse. For gang er mindst 30 graders dorsalfleksion af storetåen (at løfte storetåen) fysiologisk. Hvis dette mangler, finder foden alternative bevægelsesmønstre, som kan bidrage til deformiteter.
En patologisk stilling og utilstrækkelig funktion i storetåen påvirker hele kroppen – og omvendt påvirker kroppens segmentstilling fodens og storetåens stilling.
„Min mormor havde det, min mor har det, og min søster har det også. Jeg har det ikke endnu, men jeg er bange for at arve det.“ Ja, den sætning hører jeg ofte i klinikken i forskellige varianter. Genetik spiller en meget stor rolle – ikke kun ved denne diagnose.
Det er ikke sådan, at du arver hallux valgus direkte, men du kan arve en disposition for fejlstillingen. Knoglernes form og størrelse – og dermed også ledfladerne – er genetisk betinget. Kvaliteten af bindevæv og bløddele kan også være påvirket.
Til disse faktorer, som vi kun i begrænset grad kan påvirke, hører også det såkaldte Mortons fod, hvor den første mellemfodsknogle er kortere end den anden. Dermed påvirkes fodens biomekanik; der mangler en god støtte i storetåens grundled, og afsættet sker ofte ikke via storetåen, men via anden tå.
Som kompensation ses ofte en udaddrejning af foden og trykpunkter eller keratoser ved storetåens knoglehoved på ydersiden.
Derudover er der direkte påvirkninger – forkert valgt fodtøj, men også sokker. Disse to aspekter er ikke den primære årsag til deformiteten, men de må ikke overses.
Sidst, men ikke mindst, må vi ikke glemme de indirekte påvirkninger, som fx nedsat længdesvang, forfodens stilling, metaboliske og reumatiske sygdomme. Hertil hører også traumatiske forandringer.
Konservativ behandling er ikke altid helhedsorienteret. Ofte bliver terapeuten ved kun at arbejde med foden (fra anklen og ned), og i værre tilfælde kun med storetåområdet. Behandlingen afhænger af den samlede tilstand og graden af deformitet samt af den enkelte persons symptomer. Som du allerede har læst, er det et omfattende problem, som ikke har en hurtig „fix“-løsning.
Øvelser bør være rettet mod hele underekstremiteten. Man bruger bløde teknikker og mobilisering af forfoden, men også af resten af foden.
Man kan bruge passive korrektorer, som er lavet af blød silikone. Nogle fodterapeuter/podiatere laver korrektorer skræddersyet. Disse korrektorer kan også bruges under gang.
Der findes også nat-skinner, som dog kan være smertefulde og ubehagelige og er beregnet til brug i aflastning. Et lignende princip bruges også i adjusteringssokker, som bruges til afslapning og kan hjælpe med at løsne forfoden – og hele foden.
Kinesiotape hjælper med at holde storetåen i en mere centreret position – også under gang. Der er nu også kommet sokker på markedet i et særligt materiale, som har en lignende funktion som tape. De fås hos udvalgte fodterapeuter/podiatere.
Endelig kan ortopædiske indlægssåler hjælpe – tilpasset specifikt til den enkelte fod. Du kan høre mere om indlæg i PODCAST: Bc. Edita Prošková: Vložky a další kompenzační pomůcky.
Med individuelt fremstillede indlæg menes en sål til skoen, som vælges ud fra proportionerne på din fod og derefter tilpasses yderligere under din fod. Korrektioner har deres principper, og det er kun helt undtagelsesvist, at begge indlæg korrigeres ens.
Kirurgi har også sin plads her, men før ethvert indgreb er det en god idé at gennemføre en veltilrettelagt og målrettet genoptræning. Der er beskrevet mere end 100 forskellige kirurgiske tilgange. De fire mest almindelige er: indgreb på bløddele, osteotomier, resektionsplastikker af leddet og artrodeser.
Målet med operationer er, at storetåen kommer i bedst mulig position i forhold til støtte og dynamik. Et af målene er også at reducere smerter og at kunne „passe“ i fodtøj. Efter operation bør der under alle omstændigheder være rekonvalescens i hænderne på en fysioterapeut.
I mange tilfælde opstår der desværre tilbagefald, fordi kirurgi ikke løser årsagen til problemerne – og ofte anbefales genoptræning heller ikke.
Forebyggelse er meget vigtig. Som med alt andet. Hvad kan du gøre for dine fødder? Først og fremmest er et forebyggende tjek hos en podiater en god idé. Vedkommende undersøger dine fødder og gør dig opmærksom på de svagheder, I derefter kan arbejde videre med.
En rigtig god hjælp er de førnævnte adjusteringssokker. Det er sokker med mellemtå-ruller. Når du tager dem på, løsnes bløddele i mellemrummene mellem tæerne, på vristen og også i resten af foden.
De kan hjælpe ved mange forskellige fodsmerter – fra hælsmerter og smerter i svangen til selve tæerne. Men vær opmærksom: de er beregnet til afslapning, ikke til at gå i.
Det rigtige fodtøj er en uundværlig del af forebyggelsen af mange deformiteter. Sko bør følge formen på din fod. De skal være tilstrækkeligt lange og brede. De skal sidde perfekt over vristen og ved hælen. Nogle trives bedst med en højere sål, andre med en tyndere. Generelt bør de være tilstrækkeligt fleksible i alle retninger – også i vrid.
I udvalgte tilfælde kan en mere fast sål være bedre – det kræver en vurdering hos en fagperson i den konkrete situation. De bør ikke have drop eller hæl. Glem heller ikke sokker. For smalle, komprimerende eller formmæssigt uhensigtsmæssige sokker gavner heller ikke dine fødder.
Vær aktiv. Gå så meget som muligt barfodet på varieret underlag. Hærd dine fodsåler – ikke kun i forhold til temperatur, men også stimuli. For nogle kan selv græs føles ubehageligt i starten. Med tiden vænner foden sig, og du kan skifte græs ud med småsten, sand, grus. Du kan lave toe yoga, give dig selv fodmassage … eller få en massage.
Husk også regelmæssig fodpleje/pedicure: fjernelse af hård hud, fugt til huden og pleje af neglene.
Hvis du er i tvivl om dine fødders tilstand, så vær ikke bange for at kontakte fagfolk. Forebyggelse er også vigtig, og ofte kunne et tidligt besøg have løst en tilstand, der var ved at blive værre. Hvis du lader problemerne udvikle sig for langt, kan de strukturelle ændringer nemlig blive irreversible.
Artiklen er skrevet i samarbejde med Bc. Edita Prošková, som arbejder med både erhvervede og medfødte fodproblemer hos børn og voksne. Med øvelser og podiatriske hjælpemidler hjælper hun med at rette op på nedsat fodfunktion, som påvirker hele bevægeapparatets tilstand.
Edita Prošková – fysioterapeut, podiater på Facebook og Instagram
Zákaznický servis
Du befinder dig på www.premiumbarefoot.dk
Indtast din e-mail, drej hjulet, og vi sender også præmien til din indbakke.
Vi har også sendt koden til din e-mail. Gyldig til .
Pyt, du har ét forsøg til.
Pyt, prøv igen næste gang. I mellemtiden sender vi dig nyheder og rabatter på e-mail.
- DK
Čeština
Magyar
Slovenščina
Română
български
English (US)
English
Slovenčina
Polski
Nederlands
Svenska
Suomi
Español
Français
Português
Deutsch (DE)
Deutsch (AT)
Deutsch (CH)
