Har du ikke tid til at træne? Det gør ikke noget. Fysioterapeut Darina Ungr deler fem små ting, du kan gøre, mens du børster tænder, laver mad eller arbejder. Det tager ikke engang et minut ekstra.
Det kender næsten alle: Vi vil gerne gøre noget godt for kroppen, men dagen er pakket, og der er ikke engang en halv time tilbage til regelmæssig træning. Når det gælder fødderne, behøver det dog slet ikke at være en hindring. Derfor tog vi kontakt til fysioterapeut Mgr. Darina Ungr, som står bag klinikken Fyzioterapie lidem i Plzeň og projektet Fyzioterapie mamkám, og spurgte, hvordan man kan hjælpe sine fødder på en måde, som alle kan være med på. Mange nyttige impulser kan nemlig helt naturligt flettes ind i aktiviteter, vi allerede gør i forvejen.

Fødderne bliver konstant belastet, når vi står og går. De er med til at holde balancen og skaber kontakten mellem hele kroppen og underlaget, vi bevæger os på. Ligesom med andre dele af bevægeapparatet giver det også her mening at tænke i forebyggelse. Alligevel begynder de fleste først at give fødderne opmærksomhed, når der opstår smerter eller andre gener.
„Jeg møder ofte mennesker i klinikken, som gerne vil gøre noget for kroppen. Jeg hører tit, at de ikke har tid til at træne. Derfor anbefaler jeg små ændringer i løbet af dagen, som kan kobles på aktiviteter, de allerede gør,“ siger Darina Ungr.
Lad os se, hvordan du kan gøre.
To minutter om morgenen ved håndvasken er en oplagt mulighed for at træne balancen. Når du står på ét ben, bliver støttefladen mindre, og kroppen skal løbende reagere på små ændringer i stillingen. Samtidig arbejder nervesystemet med information fra synet, balancesansen og receptorer i muskler, led og fod.
Start for eksempel med 20–30 sekunder på hvert ben. Hvis det er let for dig, kan du bøje standbenet en smule eller stille dig på et blødere underlag, fx et sammenfoldet håndklæde.
Du behøver ikke gå efter den sværeste variant. Hvis du har udfordringer med balancen, så øv dig tæt på en stabil støtte, så du kan holde fast, hvis du får brug for det.

Den samme aktivitet kan du også bruge om aftenen – denne gang til squat. Squat kræver samspil mellem ankler, knæ, hofter og overkrop, og hvor dybt du kan gå, afhænger bl.a. af bevægeligheden i ankler og hofter, kropsproportioner og din teknik.
Du behøver ikke blive i en dyb squat i flere minutter med det samme. Start med nogle få langsomme gentagelser, eller vælg en dybde, der føles behagelig. Hvis du også vil bruge squat som et input til ankler og fødder, så prøv at arbejde i en dybde, hvor du kan holde hele foden i kontakt med gulvet uden smerte og uden tydelige kompensationer.

Hvis det er sikkert og behageligt for dig, så prøv at smide både hjemmesko og sokker derhjemme. At gå barfodet adskiller sig biomekanisk fra at gå i almindelige sko. Foden er ikke begrænset af skoens overdel, tæerne får mere plads, og fodsålen får mere direkte information om underlaget, vi bevæger os på.
Det betyder dog ikke, at barfodsgang automatisk er bedre for alle – eller at du straks skal droppe alt fodtøj. Hvis du er vant til at tilbringe det meste af dagen i mere stabile sko, så start gradvist og enkelt derhjemme. Prøv at skifte mellem forskellige underlag, fx træ, tæppe eller fliser. Sokker er ikke et problem, men uden sokker får foden en mere direkte kontakt med underlaget.
Der er grund til ekstra forsigtighed hos personer med nedsat følesans i fødderne, med tydelige smerter, skader eller øget risiko for hudskader.

Fodsålen indeholder et stort antal receptorer, som fortæller nervesystemet, hvordan kontakten med jorden føles. En måde at variere disse sanseindtryk på er strukturerede overflader. Forskning viser, at ændrede input fra fodsålen kan påvirke, hvordan kroppen styrer balancen.
Du kan lægge måtten foran køkkenbordet, ved håndvasken, i bruseren eller under fødderne ved et hæve-sænkebord. Eller læg den under fødderne, mens du sidder.
Det betyder dog ikke, at jo hårdere eller mere smertefuld overflade du vælger, desto større effekt får du. Måtten skal være et behageligt supplement til varierede stimuli i løbet af dagen. Du behøver ikke stå på den længe, og den skal ikke ses som en erstatning for målrettet træning.

En stor del af dagen er vores fødder i sko, så det giver mening også at se på skoens form. Sko bør passe til både fodens størrelse og form – og især give tæerne plads. En for smal tåboks kan ændre tæernes position og øge trykket i forfoden.
Når du vælger sko, så kig derfor ikke kun på størrelsesnummeret. Tjek, om tæerne har plads nok i både længde og bredde, og om de ikke bliver presset sammen. Forskning viser, at tåboksens form påvirker trykfordelingen omkring tæer og forfod. Langvarig brug af meget smalle sko forbindes også med en højere forekomst af visse deformiteter, fx knyst (hallux valgus), selv om flere faktorer spiller ind.

Netop derfor findes barefoot sko. Du kender dem på den tynde og fleksible sål, uden hælløft (zero drop) og med en rummelig tåboks, hvor tæerne kan sprede sig naturligt. Hvis du er i tvivl om, hvordan du vælger de rigtige, så kig på artiklen Sådan måler du din fod korrekt – og hvorfor barefoot sko har brug for voksetillæg.
Og et vigtigt råd til sidst: Hvis du skifter fra stabile og støttende sko til minimalistiske sko eller barefoot sko, så tag det langsomt. Det er en ændring i den mekaniske belastning, og kroppen kan have brug for tid til at tilpasse sig.

Den største fordel ved små vaner er, at de er enkle. Du behøver ikke finde et særligt tidspunkt til endnu en træning – du kobler bare et bevægelses- eller sanseinput på en aktivitet, du alligevel gør i løbet af dagen.
Se dem dog ikke som en erstatning for målrettet træning, hvor det er nødvendigt. Men de kan øge mængden af naturlig bevægelse og varierede stimuli i løbet af dagen – og de bliver lettere en fast del af din rutine.

Du behøver ikke starte med det hele på én gang. Vælg én lille ting i denne uge, og prøv at få den ind som en fast del af din dag. Fodpleje behøver ikke være endnu et punkt på to-do-listen – ofte handler det bare om at udnytte situationer, der allerede naturligt findes i hverdagen.
Artiklen er skrevet i samarbejde med Mgr. Darina Ungr. Darina er fysioterapeut og grundlægger af klinikken Fyzioterapie lidem i Plzeň og projektet Fyzioterapie mamkám. I sin praksis arbejder hun med fysioterapi og diagnostik af bevægeapparatet – herunder fødderne. Du kan læse mere om Darina på fyzioterapielidem.cz og fyzioterapiemamkam.cz.

Du befinder dig på www.premiumbarefoot.dk