Vi rådgiver dig gerne i onlinechatten eller på: orders@premiumbarefoot.com
Vil du i gang med at løbe i barfodssko? Vi deler erfaringer fra grundlæggerne af naBOSo, tips til at komme godt i gang og anbefalinger af konkrete modeller.
Jeg hedder Jirka fra naBOSo, og hvis du følger os, kender du mig sikkert fra vores events, videointerviews og podcasts. Indimellem dukker jeg også op i butikken, så måske har vi endda mødt hinanden i virkeligheden.
Jeg vil gerne dele historien om, hvordan jeg begyndte at løbe i barefoot sko.
Det er nu 10 år siden, jeg første gang begyndte at tænke over, hvilke sko jeg går i, og hvad mine fødder egentlig laver inde i dem. Jeg var en meget aktiv sportsudøver og løb omkring 100 km om ugen. Måske derfor troede jeg, at jeg var udødelig. At det var ligegyldigt, hvilke sko jeg havde på – og også hvad jeg spiste, hvordan jeg restituerede, strakte ud og i det hele taget passede på min krop.
Heldigvis ændrede det sig gradvist, og jeg er glad for, at jeg nu kan dele mine erfaringer med dig.
En sommerdag havde jeg brug for nye løbesko og gik ind i en løbebutik (lad os lade navnet være usagt). Jeg prøvede virkelig en hel bunke sko, men jeg følte mig ikke godt tilpas i nogen af dem. Så fik jeg øje på New Balance Minimus. Skoen havde en ekstremt bred tåboks, en dejligt fleksibel sål, 3 mm drop og en såltykkelse på 6 mm. Pludselig føltes det, som om jeg havde hjemmesko på.
Helt utålmodig kom jeg hjem og glædede mig til de første kilometer i de nye sko. Allerede efter den første tur forstod jeg, at det ikke var almindelige sko – og at foden opfører sig helt anderledes i dem. Jeg havde (og har) en god løbeteknik og en god kropsfornemmelse for, hvordan kroppen fungerer og bevæger sig. Derfor var min overgang markant lettere.
1. Takket være den brede tåboks kunne jeg styre og mærke, hvordan min fod lander på underlaget.
I løbemanualer støder man ofte på begreber som pronation, supination og neutralt afsæt. Der bliver endda lavet sko, som skal eliminere disse afvigelser i foden.
Men det er faktisk en helt naturlig indstilling af foden. Alle mennesker er unikke. Problemet er, at hvis vi tager en sko, der „retter“ de nævnte afvigelser, så ser foden måske mere lige ud – men hvad så, når vi tager skoene af? Er det ikke bedre at tænke over, hvordan vi løber, og forsøge at lande på en måde, der ikke overbelaster den ene side af foden?
2. Efter at foden ramte jorden, kunne jeg mærke, hvilket underlag jeg løb på, og hvad der lå på det.
Som konkurrenceorienteret atlet løb jeg før som en væddeløbshest og talte kun kilometer. Jeg ved faktisk ikke, om jeg dengang så det som noget positivt. I dag, hvor jeg løber mere for fornøjelsens skyld, oplever jeg løb helt anderledes. Jeg ser det som en oplevelse. Det betyder noget for mig, hvor jeg løber, hvad jeg løber på – og hvem jeg løber med.
3. I afsættet havde jeg mulighed for at bruge hver eneste tå – og især storetåen – til et effektivt afsæt.
I klassiske sko, som ofte er smalle, bliver tæerne typisk klemt sammen i spidsen, oftest omkring midtertåen. Det forhindrer, at du kan bruge alle tæer effektivt – og især storetåen, som burde stå for en stor del af afsættet.
4. Det minimale drop gjorde, at landingen naturligt kunne være på forfoden eller hele foden.
Drop betyder forskellen i sålen mellem hæl og forfod. Da jeg gik rundt med en „klump“ under hælen i form af højt drop, stod min fod i en helt unaturlig position. Når du med højt drop lander på hele foden, står du i praksis på tæerne. Og hvis du lander på hælen, er det endnu værre: Så sender du stød videre til ankel-, knæ- og hofteled og belaster muskler, sener og fæster i benene på en unaturlig måde. Åh, stakkels krop.
Barefoot sko er sko til naturlig bevægelse. Naturlig bevægelse er ikke 100 meter sprint på en bane – og heller ikke en maraton på 2,5 time.
Nu er det tid til at give ordet videre til Andy, min kone og medstifter af naBOSo. Andy, ordet er dit :-)
Min historie er helt anderledes end Jirkas. Siden jeg var ung, har jeg hadet at løbe. At løbe 1.500 meter i folkeskolen var et helvede. Jeg har altid været sporty, men mest til holdsport – jeg spillede håndbold på et aktivt niveau.
Min krop har tendens til at blive meget muskuløs, og hvis jeg ikke bevæger mig, bliver musklerne til en masse, der bare ikke ser godt ud. Jeg er typen, der genetisk har trukket det korte strå. Jeg skal hele tiden lave noget og holde øje med maden. Derfor sagde jeg på universitetet i en periode, hvor jeg havde taget 10 kilo på, til mig selv, at jeg ville prøve at løbe.
Jeg startede „indianer-style“: 200 meter løb og 200 meter gang. Ugen efter 500 meter løb og 500 meter gang. Derudover prøvede jeg hver dag at gå så meget som muligt. Jeg stoppede med at tage offentlig transport og gik bare – og holdt øje med kilometerne i en app. Sammen med ændringen i bevægelse ændrede jeg også min kost. Efter 4 uger kunne jeg løbe 5 km uden pause.
Kroppen vænner sig virkelig hurtigt til bevægelse og tilpasser sig. Selvfølgelig var de første to uger, hvor jeg knap kunne få vejret, helt vanvittige. Men efter yderligere 4 uger kunne jeg løbe 7 km uden pause. Og efter endnu 4 uger ventede mit første 10 km-løb.
Jeg havde aldrig i mit liv løbet 10 km – for mig var det som at bestige Mt. Everest. Det hele skete under mit praktikophold i Canada, så min første „tier“ løb jeg i centrum af Edmonton, og det var en helt vild oplevelse. Jeg er typen, der bliver motiveret af konkurrencer og af at sammenligne mig med andre. Jeg tror, jeg klarede det på 58 minutter. Hvis nogen havde sagt det til mig et par uger før, havde jeg kigget på dem, som om de var skøre.
Forresten: Mange af jer har skrevet, at I gerne vil have en artikel om, hvordan man kommer i form igen efter en fødsel. Jeg deler gerne mine erfaringer i en kommende artikel – men nu giver vi plads til løb.
Jeg begyndte at løbe i klassiske „adidas-sko“ – godt polstrede, med et drop på cirka 4 cm og selvfølgelig en indsnævret tåboks. Ikke så mærkeligt, at knæ, hofter og andre smerter meldte sig efter tre måneder. Jeg tænkte, at det ikke kunne passe som 27-årig, og begyndte at interessere mig mere for, hvordan man løber bedre og mere naturligt.
Dengang købte jeg mine første barefoot sko. Jeg begyndte at løbe i dem. Og det var så befriende og let, som om jeg tog en gips af.
Min teknik ændrede sig naturligt i barfodssko: I stedet for hællanding og tunge trin gik jeg over til at lande via forfoden og ned på hele foden. Jeg begyndte at tage kortere skridt, kadencen steg, og min kropsholdning ændrede sig også.
Siden da har jeg løbet adskillige halvmaraton, maraton, stafetløb, triatlon og ét ultraløb – alt sammen udelukkende i barfodssko. Jeg tog dem aldrig af igen, og takket være den her erfaring opstod naBOSo også.
Til træning på asfalt bruger jeg gerne XERO SHOES SPEED FORCE. De er tynde, men brede foran. Takket være pasformen sidder de godt omkring anklen. For mig er det de mest behagelige sko. Jeg elsker dem – derfor har jeg dem både i sort og rød.
Til et løb ville jeg vælge XERO SHOES HFS. Der giver man den gas, og man kommer også til at „trampe“ lidt. Derfor vælger jeg hellere en lidt mere polstret og blød sko. Den passer derfor også bedre til begyndere.
Modellen XERO SHOES HFS bruger jeg ikke kun til løb, men også til hverdag i byen eller til crossfit. For mig er det den mest vellykkede og mest alsidige sko – og den ser samtidig virkelig godt ud. Døm selv. Der findes selvfølgelig flere farvevarianter, også en diskret sort.
Til terræn og bjerge bruger jeg modellen MESA TRAIL, også fra det amerikanske mærke Xero Shoes. De er åndbare, og modellerne WP er endda vandtætte – jeg løber i dem gennem vandløb og krævende terræn. Om vinteren løb jeg i dem på sne sammen med vandtætte sokker. De har en mellemhård trailsål, som står godt fast og også fungerer på skovstier. De samme sko bruger jeg også til lange vandreture i bjergene.
Jeg har også prøvet de fantastisk behagelige tyske LEGUANO AKTIV. For mig er de dog meget bløde og sidder ikke så godt på hælen – min ankel „vipper“ lidt i dem. De er helt sikkert gode til mere erfarne løbere eller til dem, der løber i et meget roligt tempo.
Når jeg ser, hvor mange oplevelser Andy og jeg har fået gennem løb – og hvor meget mad vi kan spise uden at ændre kropsvægt – kan jeg kun anbefale løb. Men som man siger, alt med måde. Så hvis du er ny i løb, så lad ikke starten være en sprint, men et „indianerløb“ (gang – løb – gang – løb).
Jeg kan helt klart anbefale at tænke lidt over din løbeteknik. Selv hvis du ikke vil løbe en maraton på under 2 timer eller 100 meter på under 10 sekunder, er det godt, hvis du ikke gør dig selv ondt med bevægelse. Tværtimod er naturlig bevægelse en helt nødvendig del af at passe på vores langsigtede sundhed. Og løb er noget af det mest naturlige, vi kan lave inden for sport.
Held og lykke med sporten, venner – og jeg håber, vi snart ses til et event.
Jirka og Andy fra naBOSo
(Artiklen blev første gang udgivet i 2021)
Du befinder dig på www.premiumbarefoot.dk
Hurtig levering
- DK
Čeština
English (US)
English
Slovenčina
Magyar
български
Polski
Nederlands
Svenska
Suomi
Español
Français
Slovenščina
Română
Português
Deutsch (DE)
Deutsch (AT)
Deutsch (CH)
