Hvordan hænger vejrtrækning, kropsholdning og støtte fra fødderne sammen med funktionen af kæbeleddet (TMK)?
Når man får ondt i kæben, leder de fleste efter årsagen i tænderne. Man tænker på tænderskæren, et forkert bid eller et problem i kæbeleddet (TMK). I nogle tilfælde hænger generne dog også sammen med, hvordan andre dele af bevægeapparatet fungerer.
Moderne fysioterapi ser i dag kæben som en del af en større funktionel helhed. Ud over selve kæbeleddet og tyggemusklerne vurderer man derfor også hovedets holdning, funktionen i halshvirvelsøjlen, vejrtrækningsmønsteret, stabiliteten i kroppen, tungens arbejde og kvaliteten af støtten fra fødderne. Disse faktorer kan påvirke belastningen af kæbeapparatet og være med til at udløse eller vedligeholde gener.
Ved første øjekast kan det virke, som om der slet ikke er nogen sammenhæng mellem fødder og kæbe. Men set med fysioterapeutiske briller fungerer kroppen som et sammenhængende system, hvor de enkelte dele ikke arbejder isoleret.
Fødderne er kroppens primære kontaktflade med underlaget. De giver hjernen konstant feedback om kroppens position og bidrager til styring af både stabilitet og koordination. Kvaliteten af denne sensoriske information påvirker, hvordan kroppen fordeler belastning ved stående stilling, gang og almindelige hverdagsaktiviteter.
Hvis støtten fra foden er ændret over længere tid, kan det hos nogle mennesker afspejle sig i den samlede kropsholdning. Det kan efterfølgende føre til ændringer i arbejdet i de muskler, der stabiliserer bækken, brystkasse eller området omkring halshvirvelsøjlen. Derfor kigger fysioterapeuten ved en undersøgelse ofte ikke kun på stedet, hvor det gør ondt, men også på, hvordan patienten bevæger sig og hvordan vedkommende bruger støtten mod underlaget.
Det betyder ikke, at kæbesmerter opstår på grund af fødderne. Men det viser, hvorfor det er vigtigt at vurdere bevægeapparatet i en bredere sammenhæng.

En vigtig del af kæbeapparatets funktion er vejrtrækningsmønsteret. Personer, der over længere tid primært bruger øvre brystkasse-vejrtrækning eller ofte trækker vejret gennem munden, har typisk lettere ved at udvikle øget spænding i musklerne omkring nakke og skuldre. Denne spænding kan også forplante sig til tyggemusklerne og området omkring kæbeleddet.
Vejrtrækning handler derfor ikke kun om afslapning eller kondition. Det er en vigtig del af kroppens samlede koordination af bevægelse og stabilitet.
Tungens position spiller også en væsentlig rolle. I hvileposition – altså når vi hverken spiser, taler eller synker – bør kæbeapparatet være afslappet. Læberne er let lukkede uden unødig spænding, vejrtrækningen foregår gennem næsen, og tungen hviler frit mod ganen. Tungespidsen ligger typisk lige bag de øverste fortænder uden at presse på dem. Over- og undertænder bør i denne position ikke røre hinanden – der bør være et lille mellemrum. På den måde er tyggemusklerne kun minimalt aktive, og kæbeleddet belastes ikke unødigt.
Hvis funktionen ikke er optimal, kan der opstå ændringer i musklernes samspil og dermed øget belastning af nogle strukturer i kæbeapparatet. Derfor samarbejder fysioterapeuter ofte med specialister i myofunktionel terapi, tandlæger eller ortodontister.
Et af de hyppigste fund hos patienter med kæbesmerter er ændret hovedholdning og øget spænding i området omkring halshvirvelsøjlen.
Et menneskehoved vejer cirka 4 til 6 kilogram. Hvis det over længere tid er skudt frem, øges kravene til nakke- og nukkemusklerne, som skal holde positionen. Langvarig overbelastning kan vise sig som hovedpine, en trykkende fornemmelse bag øjnene, begrænset evne til at åbne munden eller øget spænding i tyggemusklerne.
Sammenhængen mellem halshvirvelsøjlens funktion og området omkring kæbeleddet er i dag velkendt og er et af de centrale områder, fysioterapeuten vurderer ved en undersøgelse.

Kæbesmerter påvirkes ikke kun af mekaniske faktorer. Psykisk stress kan også spille en stor rolle. Hos mange viser stress sig som øget muskelspænding eller ubevidst sammenbid i løbet af dagen. Ofte lægger man slet ikke mærke til, at kæben er spændt, selv i situationer hvor man hverken taler eller spiser.
Langvarig overbelastning af tyggemusklerne kan bidrage til smerter, træthed i kæbeapparatet eller ubehag i området omkring tindinger og kinder. Fysioterapi løser ikke selve årsagen til stress, men kan hjælpe patienten med bedre at registrere unødvendig muskelspænding.
En fysioterapeutisk undersøgelse af det temporomandibulære system omfatter vurdering af kæbeleddets funktion, tyggemusklerne, halshvirvelsøjlen, vejrtrækningsmønsteret, postural kontrol og orofacial muskelkoordination. En del af undersøgelsen er ofte også analyse af stående stilling, gang og kvaliteten af støtten, som bidrager til den samlede kropsholdning.
Målet er ikke kun at lokalisere, hvor smerten sidder, men at identificere funktionelle sammenhænge, der kan påvirke belastningen af det temporomandibulære system. På baggrund af undersøgelsen planlægges derefter en behandling, der har fokus på at genskabe optimal funktion, reducere overbelastning og forbedre den neuromuskulære koordination.
Hvis du er generet af kæbesmerter, så prøv i løbet af dagen at lægge mærke til nogle enkle ting:
Svarene på disse spørgsmål kan give et fingerpeg om, hvorvidt andre faktorer end selve kæbeområdet også kan spille ind på dine gener.

Stil dig selv et enkelt spørgsmål et par gange i løbet af dagen:
„Rører mine tænder hinanden lige nu?“
Mange har ubevidst tænderne sammenbidte, selv når de hverken spiser eller taler. I hvileposition bør der være et lille mellemrum mellem over- og undertænder. Hvis tænderne er i kontakt det meste af dagen, kan tyggemusklerne blive unødigt overbelastede.
Denne enkle test afslører ofte en vane, som man ikke har lagt mærke til i årevis.
I behandlingen af patienter med kæbesmerter fokuserer de ikke kun på selve kæbeleddet. De interesserer sig for hele bevægeapparatets funktion og de faktorer, der kan påvirke belastningen af kæbeapparatet. Målet er ikke kun at lindre smerterne på kort sigt, men at forstå årsagerne til overbelastningen og hjælpe patienten med at skabe forudsætninger for en langsigtet forbedring.
For den reelle forandring starter ofte ikke dér, hvor vi mærker smerten mest. Den starter med at forstå de sammenhænge, der førte til den.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Lenka Vojtovič fra Fysioterapicentret KINISI, som kombinerer en professionel tilgang fra erfarne fysioterapeuter med førsteklasses moderne udstyr. KINISIS primære mission er at hjælpe klienter med at komme af med både akutte og kroniske gener i bevægeapparatet ved hjælp af aktuel videnskabelig viden og de mest moderne fysioterapeutiske metoder. Centret fokuserer på et bredt spektrum af ydelser, herunder fysioterapi til voksne og børn, kvindefysioterapi, akut og postoperativ fysioterapi, funktionel fysiotræning samt apparatbaseret behandling – og hjælper dermed med at genoprette forstyrrede kropsfunktioner, som har afgørende betydning for hele bevægeapparatets tilstand.
Hvad kunne du ellers være interesseret i om emnet?

Du befinder dig på www.premiumbarefoot.dk