Løbeduel: Barefoot vs. klassiske løbesko

Løbeduel: Barefoot vs. klassiske løbesko Løbeduel: Barefoot vs. klassiske løbesko

Gang, bevægelse og sundhed

Vil du opnå mest muligt naturlig bevægelse, når du løber? Vælg de rigtige barefoot løbesko med zero drop. Vi forklarer de vigtigste forskelle.

Hvis du nogensinde har købt sportssko, har du sikkert hørt begreberne „drop“ og „zero drop“. Men ved du, hvad drop egentlig er? Lad os kigge på forskellene mellem klassiske sportssko og barefoot sko, se på fordele og ulemper – og finde ud af, hvem der vinder denne sportsduel.

Hvad er drop, og hvorfor giver det mening at forholde sig til højden

Drop er højdeforskellen i sålen mellem hæl og forfod, så hele foden kommer til at stå i en bestemt hældning. Det er nemt at forestille sig med klassiske damesko med hæl, hvor hælen tydeligt er meget højere end forfoden. De fleste traditionelle sko har et drop – tidligere var det nærmest standard.

Med tiden fandt man dog ud af, at drop kan bidrage til, at akillessenen bliver kortere – og det gælder ikke kun et markant drop, men også et mindre drop i sportssko. Det skyldes, at skoene dæmper stød, men den opgave er kroppen i høj grad designet til at håndtere via netop akillessenen. Når noget „hjælper“ og tager stødene for den, bliver den mindre aktiv, og så kan den gradvist forkortes, som nævnt.

Det er dog ikke den eneste udfordring, klassiske sko med drop kan give. Ofte dukker der problemer op med proprioception – altså kropssans/positionssans. Det lidt fancy ord dækker over fornemmelsen af egen bevægelse og kroppens position. Det er en slags sjette sans. Menneskekroppen har nemlig en naturlig evne til at mærke underlaget, vi bevæger os på.

Derfor har vi hundredtusindvis af nerveender i fodsålen. Men når en høj sål dæmper stødene, mærker kroppen ikke underlaget ordentligt og sender et signal til hjernen. Det kan gøre, at kroppen – i forsøget på at „mærke“ underlaget – får benene til at trampe hårdere, hvilket kan give udfordringer med knæ, hofter og i det hele taget bevægeapparatet.

Zero drop vs. barefoot

Nul drop (zero drop) betyder, at skoen ikke har nogen højdeforskel mellem hæl og forfod. Man kan sige, at sålen er flad. Men det betyder ikke automatisk, at det er barefoot – pas på med den misforståelse. Selv en flad sål på sportssko er ofte relativt høj og har en vis dæmpning, som påvirker både afvikling og den samlede gang/løbestil. Derfor er den stadig en modstander til barfodssko, som går efter så naturlig fodbevægelse som muligt uden unødige „indgreb“ fra skoen – altså med en så tynd sål som muligt.

Derfor er zero drop kun én egenskab ved en sko og siger ikke noget om andre parametre som form, plads til tæerne, hælkappe og lignende. Barefoot handler derimod om sko og gang/løb som en helhed.

Minimalistiske sko vs. barefoot

I vores sportslige skoduel blander såkaldte minimalistiske sko sig også – og de bliver ofte forvekslet med barefoot sko. Har du ikke hørt begrebet før? Så får du det her. Hvor sålen på barfodssko typisk er 3–6 mm, ligger minimalistiske sko ofte 4–7 mm højere. Selvom de har mindre skum og polstring end mange andre løbesko, er både den naturlige bevægelse og landingen stadig mere dæmpet.

Minimalistiske sko minder mere om almindelige sko og tager ofte ikke højde for tåboksens form med plads nok til, at tæerne kan bevæge sig naturligt. De har typisk et drop på 4–8 mm. Det betyder, at hælen er løftet i forhold til forfoden, så foden kommer i en hældning. Og at hældningen kan understøtte en mindre naturlig kropsholdning og at hællandinger bliver mere dæmpede – hvilket kan føre til en gradvis forkortelse af akillessenen – det ved vi allerede.

Løb i barefoot sko? Helt klart ja

At vælge de rigtige sportssko er lidt af en videnskab. Skoen skal sidde som støbt, den skal kunne støtte på ujævnt underlag og helst ikke begrænse foden. En sko, der trykker – uanset om det er ved storetåen, hælen eller på vristen – er helt enkelt et forkert valg.

Det afhænger også af underlaget, du dyrker sport eller planlægger at løbe på. Der er stor forskel på at løbe på blød skovbund og enge sammenlignet med en asfalteret cykelsti. Vi går ind for så naturlig bevægelse som muligt i så naturlige omgivelser som muligt – altså helst barefoot og skov. Men det er rigtigt, at naturen også kan byde på ret kuperet terræn, som ofte er mere krævende end asfalt. Og lad os være realistiske: ikke alle har et naturbeskyttet område lige i baghaven.

Hårde underlag behøver slet ikke være et problem – for såkaldte asfaltløbere kan de tværtimod føles mere behagelige. Her anbefaler vi at starte med en kortere, gerne halv distance i forhold til det, du var vant til i almindelige løbesko. Læggene og alle de andre 33 fodmuskler skal lige vænne sig til og trænes til en anden type bevægelse. Men det skal nok komme.

Når du løber i barefoot sko, justerer kroppen ofte helt naturligt teknik og kropsholdning (igen: proprioception – den sjette sans). Man ved nemlig intuitivt, hvad der ville gøre ondt. Derfor slipper kroppen den klassiske løbefejl – at trampe – og bliver instinktivt guidet mod mere forsigtige, kontrollerede skridt.

Så hvad med at løbe i barefoot sko? Helt klart ja! Og hvis du vil vide mere om løb, så kig også på vores artikel Sådan løber du i barefoot sko.

Naboso – udvalgte, gennemtestede løbesko:

  • XERO SHOES MESA TRAIL
  • XERO SHOES HFS
  • LEGUANO AKTIV
  • LEGUANO SPINWYN

Flere modeller finder du i artiklen Sådan løber du i barefoot sko?

Man skal starte et sted

Menneskets fod har 200 000 nerveender. Ja, der er virkelig så mange nuller. Lad os give den naturlig bevægelse og mest mulig kontakt med underlaget, vi går på. Dine fødder og din krop vil takke dig – og du vil hurtigt kunne mærke, at både gang og løb føles lettere. For en endnu mere intens bevægelsesoplevelse og bedre blodcirkulation og funktion i fødderne kan du bruge NABOSO Senzomotoriske indlægssåler. Efter træning kan du give fødderne et par minutters afslapning med NABOSO Neuro Ball. Du kan også holde fødderne i form med øvelser – det har vi skrevet mere om i artiklen Hold dine fødder i form. 

Hvem er vinderen af dagens sportsduel? Hvad løber du i næste gang? Det bestemmer du selv.

Hvad kunne ellers interessere dig om emnet?