INTERVIEW: Petr Kadlec: Kan barefoot og ortopædisk protetik gå hånd i hånd?

Petr Kadlec er ortotik-protetiker og har opbygget sin praktiske erfaring i flere protetikvirksomheder, hvor han arbejdede med fremstilling af individuelle ortopædiske hjælpemidler. Hvad kan det være? Proteser til patienter efter amputation, benortoser til børn med handicap, opmåling til syning af individuelt fodtøj – eller fremstilling af ortopædiske og sensomotoriske indlægssåler.

I dag bruger han sin viden og erfaring fra protetik i en podologisk klinik i Zlín-regionen. Her arbejder han især med funktionel undersøgelse af fødder og gang med mulighed for en helhedsorienteret løsning – inklusive fremstilling af individuelle indlæg og rådgivning om korrekt valg af fodtøj. I sit arbejde er han i kontakt med både fysioterapeuter og læger, så klienternes helbredsproblemer altid bliver håndteret samlet.

Petr, ortopædisk protetik er et relativt ukendt område. Kan du fortælle os lidt mere om feltet?

Det er et bredt område inden for sundhedsvæsenet, som rummer en lang række underdiscipliner. En ortotik-protetiker fremstiller for eksempel ben- eller kropsortoser, protetisk udstyr til patienter efter amputationer, ortopædiske indlægssåler og syr individuelt ortopædisk fodtøj osv. Hjælpemidlerne fremstilles enten individuelt efter mål til den enkelte klient, eller der udleveres standardiserede hjælpemidler. Det afhænger naturligvis af den konkrete problemstilling og den enkelte klients behov.

Hvordan kommer jeg egentlig i kontakt med ortopædisk protetik? Skal jeg have en henvisning fra en læge?

Det er meget individuelt – altså afhængigt af typen af hjælpemiddel og klientens helbredstilstand. Hvis klienten har brug for et enklere hjælpemiddel, som for eksempel et standardindlæg til sko, en hælpude, en tåskiller osv., så kan man komme til ortopædisk protetik når som helst uden henvisning og betale hjælpemidlet som selvbetaler.

De fleste hjælpemidler, der fremstilles, er dog individuelle og meget omkostningstunge, og her kan klienten ikke undvære en henvisning fra en speciallæge – det handler om at få udstedt en rekvisition/henvisning. Hvilken speciallæge der kan ordinere, afhænger altid af typen af hjælpemiddel. Men selv ved mere komplekse hjælpemidler gør man ikke noget forkert ved at kontakte ortopædisk protetik direkte og spørge ind til den korrekte fremgangsmåde.

Man får en masse vigtige oplysninger (hvilken læge man skal opsøge, hvilken henvisning man skal medbringe, hvordan godkendelsesprocessen hos sygeforsikringen foregår, hvordan hjælpemidlet bliver fremstillet osv.).

Hvad betyder et individuelt hjælpemiddel helt præcist?

Det er et medicinsk hjælpemiddel, der fremstilles specifikt til den enkelte klient, og det kan ikke bare bruges til en anden. Opmåling og grundlag for fremstilling foregår individuelt afhængigt af hjælpemidlet. Det kan for eksempel være gipsaftryk, scanning, tilslibning til præcis pasform, opvarmning og plastisk korrektion osv.

Hvilken rolle spiller fysioterapeuten i processen med at fremstille hjælpemidler?

En stor rolle. For ved de fleste medicinske hjælpemidler gælder det, at de i sig selv næsten ikke løser noget. Forenklet kan man sige, at de er en god tjener, men en dårlig herre. Det er altid nødvendigt at supplere hjælpemidlet med grundig vejledning, løbende kontroller og især regelmæssig træning under ledelse af en fysioterapeut.

Set i et tidsforløb ordinerer lægen hjælpemidlet, protetikeren hjælper klienten med godkendelse hos sygeforsikringen, sørger for fremstilling og instruerer i brugen – men i sidste ende er det fysioterapeuten, der bruger mest tid sammen med klienten. Det er netop fysioterapeuten, der guider klienten, træner med vedkommende, drøfter alt omkring helbredstilstanden og hjælpemidlet og forsøger at udnytte det fulde potentiale hos både klienten og det udleverede hjælpemiddel.

I praksis har det fungeret rigtig godt for mig at være i kontakt med fysioterapeuten allerede ved den første konsultation med klienten. På den måde undgår man ofte en række misforståelser, og allerede inden fremstillingen går i gang, kan man sikre, at det planlagte hjælpemiddel passer sammen med terapiens langsigtede mål.

Hvis jeg bliver patient hos en ortotik-protetiker, er det så for altid – eller er det en midlertidig indsats?

Det afhænger af, hvilken type hjælpemiddel du arbejder med sammen med protetikeren. Hvis det for eksempel drejer sig om ortopædiske indlægssåler eller en benortose efter en skade, er hovedmålet at bruge hjælpemidlet i den nødvendige periode og med fysioterapi og en proaktiv indsats fra klienten forbedre helbredstilstanden så meget, at man enten helt kan undvære hjælpemidlet – eller kun bruge det lejlighedsvis efter behov.

Ved mere komplekse tilfælde, hvor det for eksempel handler om hjælpemidler til patienter efter amputation, klienter med svære ortopædiske eller neurologiske udfordringer osv., gælder det naturligvis, at de ikke kan undvære hjælpemidlet i hverdagen, og kontakten mellem klient og protetiker er af langvarig karakter.

Hvad er din specialisering?

Mit fokus er børneortoser til ben, sensomotoriske og ortopædiske indlægssåler samt den tilhørende funktionelle undersøgelse af fødder. En naturlig forlængelse af disse områder er også at anbefale passende fodtøj, som klienten kan bruge sammen med hjælpemidlet.

På sociale medier lyder det, som om du lige nu ikke arbejder direkte i ortopædisk protetik, men driver selvstændig virksomhed inden for podologi. Er det korrekt?

Ja. Sidste år begyndte jeg at fokusere på min egen praksis, som jeg startede i Luhačovice og nu også i Vizovice i Zlín-området. I klinikken arbejder jeg med både voksne og børn, og hovedmålet er en helhedsorienteret undersøgelse af fødderne og et forslag til et passende individuelt forløb. Løsningen kan for eksempel bestå i anbefaling af ændringer i vaner, forklaring af relevante øvelser, fremstilling af individuelle indlægssåler eller anbefaling af passende fodtøj.

‌Hvilke problemer får oftest voksne til at komme til dig i den podologiske klinik?

Oftest er det forskellige deformiteter og smerter i fodområdet, som for eksempel knyst (hallux valgus), hammer tæer, hælspore, smerter i svangen og hård hud/tryksteder.

‌Har disse problemer hos voksne en fælles årsag?

Årsagen er altid individuel og afhænger af mange forhold, som jeg afdækker under undersøgelsen. Men et fælles træk er typisk langvarige dårlige vaner, hvor vi ikke giver fødderne opmærksomhed på lang sigt og skubber dem i baggrunden – indtil der opstår et problem. En anden vigtig faktor, som ofte bidrager til fodproblemer, er brug af uegnet fodtøj. De to punkter arbejder jeg med hos næsten alle klienter.

Hvorfor kommer forældre med børn som patienter?

Hos børn ser jeg nok oftest valgusstilling i anklerne, uhensigtsmæssig stilling i hele underekstremiteten, platfod osv. Jeg lægger også stor vægt på valg af passende fodtøj, som – især hos børn – kan have enorm betydning for en sund udvikling af fødderne. Og så vil jeg gerne nævne, at hvis forældre synes, der er noget ved børnenes bevægelse, der ikke virker rigtigt, så bør de straks opsøge en fagperson, der arbejder med området (læge, fysioterapeut, podolog).

Kan man sige, at klassisk fodtøj påvirker nogle af de nævnte fejl/deformiteter?

Det har jeg ikke et enkelt svar på. Problemer med fødderne (og ikke kun fødderne) er næsten altid multifaktorielle, så der ligger hver gang flere forhold bag, som man skal afdække i undersøgelsen. Derefter arbejder vi sammen med klienten på at ændre og afvikle dem. Men det er rigtigt, at en af de hyppige faktorer netop er uegnet fodtøj, som på lang sigt kan bidrage til en lang række problemer.

Taler du også om passende fodtøj, når du fremstiller ortopædiske hjælpemidler?

Ja. De fleste ortopædiske hjælpemidler, der er beregnet til gang, skal for at fungere optimalt også kombineres med passende fodtøj. Opmåling til fremstilling af sådan et hjælpemiddel foregår typisk via gipsaftryk eller scanning og sker som standard under belastning (stående). Og her opstår et stort problem: Klienterne skal bagefter finde ud af, hvilke sko de egentlig skal vælge, så de også kan være i skoene med hjælpemidlet i.

Kan man kombinere ortopædiske hjælpemidler med barefoot sko?

Det kan endda være en rigtig god idé. I praksis kombinerer jeg ortopædiske hjælpemidler med barefoot sko meget gerne, fordi de supplerer hinanden virkelig godt. Hvis en klient har et helbredsproblem og skal bruge et hjælpemiddel (indlæg, ortose osv.), gælder det typisk, at hjælpemidlet står for den nødvendige korrektion – og kravene til selve skoen bliver generelt mindre.

Sko, der bruges sammen med et ortopædisk hjælpemiddel, bør især være lette, fleksible og rummelige, så der er god plads til foden – også med hjælpemidlet. Alle disse parametre opfylder barefoot sko, og derfor kan de fint kombineres med ortopædiske hjælpemidler. Det er dog en god idé altid at drøfte det med den tekniker, der fremstiller hjælpemidlet, og som kan anbefale passende fodtøj ud fra den individuelle situation.

Du er tilhænger af barefoot. Men hvem vil du ikke anbefale den type sko til?

I barefoot sko skal man sammenlignet med almindelige sko være mere opmærksom, kontrollere kroppen under bevægelse, tilpasse tempo og gangstil til underlaget osv. Barefoot sko tilgiver efter min mening ikke ret meget. Det vigtigste er, at foden fungerer korrekt. Skoen er kun en slags „skal“. Derfor anbefaler jeg gerne barefoot sko til klienter, der har helt velfungerende fødder – eller kun små afvigelser.

Men jeg er meget forsigtig med anbefalingen, når fodens funktion er påvirket, og skoen ikke bare kan følge foden „blindt“. Det gælder klienter med ortopædiske eller neurologiske udfordringer, udtalt instabilitet omkring anklerne, nedsat eller øget muskeltonus, mere sensitive fødder osv. I netop disse tilfælde supplerer jeg ofte barefoot sko med et passende hjælpemiddel, der målrettet korrigerer det konkrete fund. Det kan for eksempel være en hælkile, et indlæg eller en ortose.

Kan en fagperson opdage et potentielt problem hos sine egne børn, før det bliver til et problem – eller kan også fagfolks børn ende hos specialister? Jeg mener ikke en medfødt udviklingsfejl, men for eksempel valgusstilling i anklerne?

Det er nok rigtigt, at mine børn er mere under lup end for eksempel mine venners børn. Nogle gange må jeg ligefrem holde igen. Vi prøver at lave øvelser, jeg holder øje med passende fodtøj og gode bevægelsesaktiviteter, og jeg lægger mere mærke til dårlige vaner osv. Men at opdage et problem hos børn, før det overhovedet opstår, kan efter min mening kun en erfaren børnefysioterapeut. Og det er jeg ikke.

Derfor samarbejder jeg også gerne med fysioterapeuter og sender forældre og børn videre til dem. Jeg har selv været hos flere fysioterapeuter med min datter – og deres råd var uvurderlige. Det rykkede os helt vildt i forhold til vores problem, og jeg er meget taknemmelig for de besøg.

Petr, hvilken model barefoot har du på fødderne lige nu – og hvad kan du godt lide ved den?

Jeg trives bedst med mærket LEGUANO. Jeg har virkelig gode erfaringer med modellerne GO, HUSKY og lige nu har jeg også kig på modellen BEAT. Mærket LEGUANO fangede mig især med kvaliteten, den lave vægt og fleksibiliteten. Nogle gange har jeg, når jeg går, følelsen af at være barfodet… som om jeg slet ikke har sko på. Det er ret vanedannende.

Bc. Petr Kadlec er ortotik-protetiker og podolog. I sin podologiske klinik fokuserer han på undersøgelse og diagnostik af fødder med efterfølgende forslag til en passende løsning. Under undersøgelsen rådgiver han også klienter om valg af egnet fodtøj. Han arbejder i Luhačovice. 

Hvor går dine næste skridt hen:

• Hvorfor vælge barefoot sko – og hvordan du vælger og bruger dem
• PODCAST: Bc. Edita Prošková: Knyst (hallux valgus)
• PODCAST: Valgusstilling i ankler og X-knæ
• PODCAST: Bc. Edita Prošková: Indlæg og andre kompenserende hjælpemidler