INTERVIEW: Petr Kadlec: Kan barefoot og ortopædisk protetik gå hånd i hånd?

Hvad betyder ortopædisk protetik? Hvilke fodproblemer møder specialisten Petr Kadlec oftest, og hvordan ser han på barfodssko? Læs interviewet.

Petr Kadlec er ortotik-protetiker og har samlet praktisk erfaring i flere protetikvirksomheder, hvor han arbejdede med fremstilling af individuelle ortopædiske hjælpemidler. Hvad kan det være? Proteser til patienter efter amputation, benortoser til børn med handicap, opmåling til syning af individuelt fodtøj eller også fremstilling af ortopædiske og sensomotoriske indlægssåler.

Sin viden og erfaring fra protetikpraksis bruger han nu i en podologisk klinik i Zlín-regionen. Her arbejder han især med funktionel undersøgelse af fødder og gang med mulighed for en helhedsorienteret løsning – herunder fremstilling af individuelle indlæg og rådgivning om korrekt valg af fodtøj. I sit arbejde er han i kontakt med både fysioterapeuter og læger, så klienternes helbredsproblemer altid bliver håndteret samlet.

Petr, ortopædisk protetik er et relativt ukendt fagområde. Kan du fortælle os lidt mere om det?

Det er et omfattende område inden for sundhedsvæsenet, som rummer en lang række underkategorier. En ortotik-protetiker fremstiller for eksempel ben- eller kropsortoser, protetisk udstyr til patienter efter amputationer, ortopædiske indlægssåler, syr individuelt ortopædisk fodtøj osv. Hjælpemidlerne fremstilles enten individuelt efter mål, eller der udleveres standardprodukter. Alt afhænger naturligvis af den konkrete problemstilling og den enkelte klients behov.

Hvordan kommer jeg egentlig i kontakt med ortopædisk protetik? Skal jeg for eksempel have en henvisning fra en læge?

Det er meget individuelt – altså afhængigt af typen af hjælpemiddel og klientens helbredstilstand. Hvis klienten har brug for et enklere hjælpemiddel, som for eksempel et standardindlæg til sko, en hælkile, en tåskiller osv., så kan man komme til ortopædisk protetik når som helst uden nogen henvisning fra læge, og hjælpemidlet betales som egenbetaling.

De fleste hjælpemidler, der fremstilles, er dog individuelle og meget omkostningstunge, og uden henvisning fra en speciallæge kan klienten ikke undvære det – det handler om udstedelse af en rekvisition/henvisning. Specialet hos den ordinerende læge afhænger altid af typen af det konkrete hjælpemiddel. Men selv ved mere komplekse hjælpemidler gør man ikke noget forkert ved at kontakte ortopædisk protetik direkte og spørge ind til den korrekte fremgangsmåde.

Man får en masse vigtige oplysninger (hvilken læge man skal opsøge, hvilken rekvisition man skal medbringe, hvordan godkendelsesprocessen hos sygeforsikringen foregår, hvordan hjælpemidlet bliver fremstillet og lignende).

Hvad betyder et individuelt hjælpemiddel helt præcist?

Det er et medicinsk hjælpemiddel, der fremstilles specifikt efter mål til den konkrete klient, og det kan ikke bare bruges til en anden. Opmåling og grunddata indsamles individuelt afhængigt af hjælpemidlet. Det kan for eksempel være gipsaftryk, scanning, tilslibning efter mål, opvarmning og plastisk korrektion osv.

Hvilken rolle spiller fysioterapeuten i processen med at fremstille hjælpemidler?

En stor rolle. For de fleste medicinske hjælpemidler gælder nemlig, at de i sig selv næsten ikke løser noget. Forenklet kan man sige, at de er en god tjener, men en dårlig herre. Det er altid nødvendigt at supplere det udleverede hjælpemiddel med ordentlig vejledning, løbende kontroller og især regelmæssig træning under vejledning af en fysioterapeut.

Tidsmæssigt ordinerer lægen hjælpemidlet, protetikeren hjælper klienten med godkendelsen hos sygeforsikringen, sørger for fremstillingen og derefter instruktion i brugen – men i sidste ende er det fysioterapeuten, der bruger mest tid sammen med klienten. Det er netop fysioterapeuten, der guider klienten, træner med vedkommende, de drøfter alt omkring helbredstilstanden og hjælpemidlet og forsøger at udnytte både klientens og hjælpemidlets fulde potentiale.

I praksis har det fungeret godt for mig at være i kontakt med fysioterapeuten allerede ved den indledende konsultation med klienten. På den måde undgår man ofte en række misforståelser, og allerede inden fremstillingen går i gang, kan man sikre, at det planlagte hjælpemiddel passer til terapiens langsigtede mål.

Hvis jeg bliver patient hos en ortotik-protetiker, er det så for altid, eller er det en midlertidig indsats?

Det afhænger af, hvilken type hjælpemiddel du arbejder med sammen med protetikeren. Hvis det for eksempel drejer sig om ortopædiske indlægssåler eller en benortose efter en skade, er hovedmålet at bruge hjælpemidlet i den nødvendige periode og ved hjælp af fysioterapi og klientens proaktive tilgang forbedre helbredstilstanden så meget, at man helt kan undvære hjælpemidlet – eller kun bruge det lejlighedsvis efter behov.

I mere komplekse tilfælde, hvor det for eksempel handler om hjælpemidler til patienter efter amputation, klienter med svære ortopædiske eller neurologiske udfordringer osv., gælder det naturligvis, at de ikke kan undvære hjælpemidlet i hverdagen, og kontakten mellem klient og protetiker er af langvarig karakter.

Hvad er din specialisering?

Mit fokus er børneortoser til ben, sensomotoriske og ortopædiske indlægssåler samt den tilhørende funktionelle undersøgelse af fødderne. En naturlig forlængelse af disse områder er også at anbefale passende fodtøj, som klienten kan bruge sammen med hjælpemidlet.

På sociale medier lyder det, som om du i øjeblikket ikke arbejder direkte i ortopædisk protetik, men driver selvstændig virksomhed inden for podologi. Er det korrekt forstået?

Ja. Sidste år begyndte jeg at fokusere på min egen praksis, som jeg startede i Luhačovice og nu også i Vizovice i Zlín-området. I klinikken arbejder jeg med både voksne og børn, og hovedmålet er en helhedsorienteret undersøgelse af fødderne og et forslag til et passende individuelt forløb. Løsningen kan for eksempel bestå i anbefaling af ændringer i vaner, forklaring af relevante øvelser, fremstilling af individuelle indlæg eller anbefaling af passende fodtøj.

‌Hvilke problemer får oftest voksne til at komme til din podologiske klinik?

Oftest er det forskellige deformiteter og smerter i fodområdet, som for eksempel knyst (hallux valgus), hammer tæer, hælspore, smerter i svangen og hård hud/tryksteder.

‌Har disse problemer hos voksne en fælles årsag?

Årsagen er altid individuel og afhænger af mange forhold, som jeg afdækker under undersøgelsen. Men et fælles punkt er typisk langvarige dårlige vaner, hvor vi på lang sigt ikke giver fødderne nogen opmærksomhed og nedprioriterer dem – indtil der opstår et problem. En anden vigtig faktor, som ofte bidrager til fodproblemer, er brug af uegnet fodtøj. De to punkter arbejder jeg med hos næsten alle klienter.

Hvorfor kommer forældre med børn som patienter?

Hos børn arbejder jeg nok mest med valgusstilling i anklerne, fejlstilling i hele underekstremiteterne, platfod osv. Jeg lægger også stor vægt på valg af passende fodtøj, som især hos børn kan have enorm betydning for en sund udvikling af fødderne. Jeg vil også gerne nævne, at hvis forældre synes, at noget ved børnenes bevægelse virker forkert, så bør de straks opsøge en fagperson, der arbejder med området (læge, fysioterapeut, podolog).

Hos børn er der virkelig ingen grund til at vente. Ud fra min erfaring ser jeg, at jo tidligere man begynder at arbejde med børns bevægeproblemer, desto mere effektivt kan de korrigeres.

Kan man sige, at klassisk fodtøj påvirker nogle af de nævnte fejlstillinger/deformiteter?

Det har jeg ikke et enkelt svar på. Problemer med fødderne (og ikke kun fødderne) er altid multifaktorielle, så der ligger hver gang flere forhold bag, som man skal afdække i undersøgelsen. Derefter arbejder vi sammen med klienten på at ændre og afvikle dem. Men det er rigtigt, at en af de hyppige faktorer netop er uegnet fodtøj, som på lang sigt kan bidrage til udviklingen af en lang række problemer.

For eksempel de nævnte hammer tæer, knyst (hallux valgus) osv. Fodtøj påvirker nemlig generelt mange ting. Det kan ændre kroppens tyngdepunkt på grund af hæl, det kan klemme tæerne og ændre hele fodens funktion, og det kan for eksempel på grund af højere vægt eller stivhed ændre bevægelsesmønstre osv.

Tager du også passende fodtøj med i overvejelserne, når du fremstiller ortopædiske hjælpemidler?

Ja. De fleste ortopædiske hjælpemidler, der er beregnet til gang, skal for at fungere optimalt også kombineres med passende fodtøj. Opmåling til fremstilling af et sådant hjælpemiddel sker typisk ved gipsaftryk eller scanning og foregår som standard under belastning (stående). Og her opstår et stort problem, fordi klienterne bagefter står med spørgsmålet om, hvilket fodtøj de skal vælge, så de overhovedet kan få plads til både foden og hjælpemidlet i skoen.

Kan man kombinere ortopædiske hjælpemidler med barefoot sko?

Det kan endda være en god idé. I praksis kombinerer jeg meget gerne ortopædiske hjælpemidler med barefoot sko, fordi de i sidste ende supplerer hinanden rigtig godt. Hvis en klient har et helbredsproblem og skal bruge et hjælpemiddel (indlæg, ortose osv.), gælder det typisk, at hjælpemidlet står for den nødvendige korrektion – og kravene til selve skoen bliver generelt mere snævre.

Sko, der bruges sammen med et ortopædisk hjælpemiddel, bør især være lette, fleksible og rummelige, så der er god plads til foden – også med hjælpemidlet. Alle disse parametre opfylder barefoot sko, og derfor kan de fint kombineres med ortopædiske hjælpemidler. Det er dog en god idé altid at drøfte emnet med den tekniker, der fremstiller hjælpemidlet, og som kan anbefale passende fodtøj ud fra den individuelle situation.

Du er tilhænger af barefoot. Men hvem vil du ikke anbefale den type sko til?

I barefoot sko skal man sammenlignet med almindelige sko være mere opmærksom på sin gang, kontrollere kroppen under bevægelse, tilpasse tempo og gangstil til underlaget osv. Barefoot sko tilgiver efter min mening ikke ret meget. Det vigtigste er, at foden fungerer korrekt. Skoen er kun en slags „indpakning“. Derfor anbefaler jeg gerne barefoot sko til klienter, der har helt velfungerende fødder eller kun små afvigelser.

Men jeg er meget forsigtig med anbefalingen, når fodens funktion er påvirket, og skoen ikke bare kan kopiere foden blindt. Det gælder klienter med ortopædiske eller neurologiske udfordringer, udtalt instabilitet omkring anklerne, nedsat eller øget muskeltonus, mere sensitive fødder osv. I netop disse tilfælde supplerer jeg ofte barefoot sko med et passende hjælpemiddel, der målrettet korrigerer det konkrete fund. Det kan for eksempel være en hælkile, et indlæg eller en ortose.

Kan en fagperson opdage et potentielt problem hos sine egne børn, før det bliver et problem – eller kan også fagfolks børn ende hos specialister? Jeg mener ikke en medfødt udviklingsfejl, men for eksempel valgusstilling i anklerne?

Det er nok rigtigt, at mine børn er mere under lup end for eksempel mine venners børn. Nogle gange må jeg endda holde lidt igen. Vi prøver at lave øvelser, jeg holder øje med passende fodtøj og passende bevægelsesaktiviteter, jeg lægger mere mærke til dårlige vaner osv. Men at opdage et problem hos børn, før det overhovedet opstår, kan efter min mening kun en erfaren børnefysioterapeut. Og det er jeg ikke.

Derfor samarbejder jeg også gerne med fysioterapeuter og sender forældre og børn videre til dem. Jeg har også selv været hos flere fysioterapeuter med min datter – og deres råd var uvurderlige. Det rykkede os helt vildt i forhold til vores problem, og jeg er meget taknemmelig for de besøg.

Petr, hvilken model barefoot har du på fødderne lige nu, og hvad kan du godt lide ved den?

Jeg trives bedst med mærket LEGUANO. Jeg har rigtig gode erfaringer med modellerne GO, HUSKY og lige nu har jeg også kig på modellen BEAT. Mærket LEGUANO fangede mig især med kvaliteten i udførelsen, den lave vægt og fleksibiliteten. Nogle gange har jeg, når jeg går, følelsen af, at jeg er barfodet… som om jeg slet ikke har sko på. Det er ret vanedannende.

Bc. Petr Kadlec er ortotik-protetiker og podolog. I sin podologiske klinik fokuserer han på undersøgelse og diagnostik af fødderne med efterfølgende forslag til en passende løsning. Under undersøgelsen rådgiver han også klienter om valg af passende fodtøj. Han arbejder i Luhačovice. 

Hvor går dine næste skridt hen:

• Hvorfor vælge barefoot sko – og hvordan du vælger og bruger dem
• PODCAST: Bc. Edita Prošková: Knyst (hallux valgus)
• PODCAST: Valgusstilling i ankler og X-ben
• PODCAST: Bc. Edita Prošková: Indlæg og andre kompenserende hjælpemidler