En hælspore kan gøre hverdagen markant mere besværlig. Hvordan ved du, om du har en hælspore? En del af forebyggelsen kan også være barefoot sko.
En hælspore, hvor smerterne ofte kan stråle helt op i læggen, opstår ikke tilfældigt. Denne knogleudvækst på hælbenet skyldes en patologisk overbelastning af de bløde væv i foden og læggen. Overbelastningen opstår på baggrund af et uhensigtsmæssigt bevægelsesmønster, hypermobilitet eller forkert fodtøj.
Hvordan håndterer du en hælspore? Du kan få hjælp af særlige øvelser, brug af barefoot sko og også ved at tage homøopatiske midler.
Hvis du døjer med smerter på hælens underside eller på dens indre kant, som ikke kun opstår ved gang, sport, om morgenen efter du vågner, men ofte også under søvn, er der en ret stor sandsynlighed for, at du har en såkaldt hælspore. Denne knogleudvækst opstår på den nederste del af hælen som følge af overbelastning af de bløde væv, der hæfter på hælbenet.
Efterfølgende udvikles en senebetændelse, som fører til aflejring af calciumkrystaller og ender med dannelsen af en knogleudvækst. Årsagerne kan være flere – langvarig overbelastning af foden (løb på hårdt underlag, lang tids stående arbejde), brug af uegnet fodtøj (smal tåboks, høje hæle), forskellige deformiteter i foden (fx funktionel platfod), men også dårlig kropsholdning.

Hvis du har mistanke om hælspore, så udskyd ikke et lægebesøg. Jo tidligere behandlingen sættes i gang, desto hurtigere kan du komme af med problemet. En sportslæge eller ortopæd vil først undersøge din fod for at udelukke artrose eller osteoporose. Til det bruger man enten røntgen eller i dag oftest ultralyd, som pålideligt kan afsløre en hælspore.
Oftest vil du – ud over genoptræning eller chokbølgebehandling – få ordineret salver, tabletter eller injektioner med kortikoider, som godt nok dæmper smerte og inflammation med det samme, men som kan have mange bivirkninger.
Et alternativ til kortikoider kan være forskellige cremer og geler fra apoteket med NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) sammen med kølende gelpuder, der kan lindre både inflammation og smerte. I skoene anbefales det at anskaffe skumindlæg eller bløde gelindlæg, som ved gang mindsker trykket på hælbenet.
Og fordi de belastede sener omkring hælen har brug for tilstrækkeligt med næringsstoffer til at kunne regenerere, kan det også være en god idé at fokusere på kosttilskud med et højt indhold af protein.

Blandt de almindelige behandlinger, der bruges ved hælspore, er – ud over laser – også terapeutisk ultralyd eller magnetterapi. Disse fysikalske behandlingsmetoder har den fordel, at de ofte er let tilgængelige i det offentlige sundhedsvæsen, men til gengæld er de ikke altid lige effektive – og de løser heller ikke årsagen.
En privatpraktiserende fysioterapeut går dog et skridt videre. Fokus er især på, hvorfor hælsporen overhovedet opstod, og vedkommende hjælper dig med at opbygge gode vaner, der kan forebygge, at problemet kommer igen.
Ved første besøg laver fysioterapeuten først en grundig kinesiologisk analyse for at finde ud af, hvorfor hælsporen opstod. Derefter behandler hen manuelt de bløde væv i området omkring foden og læggen og forklarer dig, hvordan du derhjemme kan lave øvelser, der fokuserer på at løsne/strække sener og muskler – eller på at lære korrekt fodisæt og afvikling af foden, når du går.
Som en del af behandlingen bruges der ofte også chokbølgebehandling, som løsner musklerne omkring hælbenet, og i dag anvendes der også i stor udstrækning tape, som kan hjælpe med at holde den rette muskelspænding i det behandlede område.

I den akutte inflammationsfase bør du hellere begrænse sport og give kroppen en chance for at kunne restituere. Overbelastede sener og muskler i både fod og læg anbefales at blive strakt og løsnet hver dag efter fysioterapeutens instruktioner – gerne med det samme om morgenen. Her kan du også bruge forskellige balance-redskaber, en skumbold, en pigbold eller korrigerende sokker.
Om aftenen er det en god idé at massere fødderne – enten med hænderne eller ved hjælp af et boblebad. Senere, når den akutte fase er ovre, kan du også tilføje varme omslag, som behageligt varmer musklerne op og mindsker spændinger.
Bc. Edita Prošková – er uddannet fysioterapeut og beskæftigede sig med podologi under sine studier. I sin private klinik i Roudnice nad Labem arbejder hun med både erhvervede og medfødte fodproblemer hos voksne og børn.

Hos patienter med hælspore kan homøopati også virke rigtig godt – konkret et middel med navnet Hekla lava 9 C i doseringen 2x dagligt 5 granuler i 3–4 uger. Som navnet antyder, er det fortyndet lavaaske fra den islandske vulkan Hekla. Hos får i området, som uforvarende indtog asken fra lavaen, begyndte der at dannes smertefulde udvækster på knoglerne.
Princippet i homøopati er, at lige helbreder lige, og derfor oplevede fårene en markant forbedring af generne efter at have fået homøopatiske midler. Patienter blandt mennesker angiver desuden, at symptomerne forbundet med hælspore hos dem oftest forsvandt i løbet af blot to uger. Hvis generne fortsætter, så kontakt din homøopat.

Vær opmærksom på, at barefoot sko bestemt ikke er velegnede ved akutte smerter i forbindelse med hælspore. De fungerer derimod som forebyggelse, og derfor er det bedst først at skifte til dem, når hælsporen er behandlet.
Netop gang barfodet har nemlig den fordel, at den belaster foden og hele benet mere jævnt, så risikoen for ensidig overbelastning mindskes. Der er ingen tyk sål, hæl eller indlæg, der fungerer som svangstøtte. Sålen på barefoot sko er derimod tynd (op til 6 mm), har såkaldt zero drop (dvs. forskellen mellem hæl og forfod) og giver ingen støtte til fodens svang.
En hælspore kan godt være rigtig generende, men det er bestemt ikke urealistisk at komme af med den. Det afgørende er naturligvis, at behandlingen sættes i gang i tide, og at du er vedholdende med hjemmeøvelserne – men hvis du væbner dig med tålmodighed, lader resultaterne som regel ikke vente længe på sig.
Hvor går dine næste skridt hen?

Du befinder dig på www.premiumbarefoot.dk