Sådan skifter du til barfodssko uden problemer og smerter

Sådan skifter du til barfodssko uden problemer og smerter Sådan skifter du til barfodssko uden problemer og smerter

Gang, bevægelse og sundhed

Er barfodssko noget for alle? En fysioterapeut guider dig i, hvordan du forbereder dine fødder på skiftet fra almindelige sko, så du kan nyde de første skridt.

Barefoot fodtøj – altså barfodssko – oplever lige nu et boom herhjemme. Samtidig skaber emnet stadig debat, både blandt almindelige brugere og fagfolk. På den ene side kan du læse, at barfodssko nærmest kan gøre mirakler og hjælpe på næsten alle problemer i kroppen. 

På den anden side står modstanderne, som er overbeviste om, at det bare er en forbigående trend, og advarer om, at barfodssko og det at gå barfodet vil ødelægge vores fødder. Så hvad er sandheden?

Kan barfodssko rette op på problemer i bevægeapparatet? Vil du gerne give dine fødder mere frihed – og måske forbedre deres form og hele bevægeapparatets tilstand – men er bange for, at det kan gøre det værre? Hvordan skifter du så til barefoot uden at skade dig selv? Det guider vi dig i.

Fordele og ulemper ved barfodssko

1. Skoens naturlige form

Barfodssko har flere fordele, som dine fødder kan få glæde af. Den vigtigste er, at de respekterer dine fødders naturlige form. Producenter af barfodssko har også forstået, at der ikke findes én universel form på menneskefødder – derfor finder du langt større variation i pasform og facon end i almindelige standardsko.

At vælge den rigtige form med tilstrækkelig bredde fortil er afgørende som forebyggelse af knyst (hallux valgus) eller nedgroede negle. God plads til tæerne gør det også muligt for dem at arbejde ordentligt i afsættet. At gå i barfodssko bliver ofte mere aktivt – men også mere krævende – end i almindelige sko.

Hvis dine fødder ikke er vant til at arbejde så intenst, kan du opleve at mærke muskler, du slet ikke vidste, du havde. Derfor anbefaler fagfolk til dig, der vil i gang med barefoot, at starte gradvist og på kortere ture.

2. Fleksibel sål

For at vores fødder kan fungere korrekt, skal de kunne bevæge sig i alle retninger. En fast og stiv sko tillader ikke dette – i modsætning til en blød og fleksibel barfodssko.

Men personer med udtalt ledløshed (hypermobilitet), meget eftergiveligt bindevæv (hyperlaksitet) og lav muskelaktivitet bør være opmærksomme. For dem kan en alt for fleksibel og elastisk sål være en ulempe. Løsningen kan være at vælge en lidt højere og mere fast sål – eller at supplere barfodsskoene med en dæmpende indlægssål.

3. Tynd sål

For at vores fødder kan fungere optimalt, har de brug for at kunne mærke, hvad vi træder på, og hvad der sker under dem. En stiv og ufleksibel sål giver ikke den mulighed – men i barfodssko vil du virkelig kunne mærke verden under dine fødder.

For de fleste voksne føles det uvant i starten, så igen gælder det om at begynde roligt og gradvist vænne fødderne til det. Hvis dine fødder stadig er meget følsomme, og den meget tynde sål føles ubehagelig, kan du bruge dæmpende indlægssåler i dine barefoot sko.

4. Ingen hæl (zero drop)

Barfodssko har – i modsætning til klassiske sko – en helt flad sål uden nogen form for hæl. Der er ingen forskel på sålens tykkelse foran og bagtil; det kaldes også zero drop. For en sund krop er det en fordel, fordi selv en lille hævning under hælen ændrer tyngdepunktet og flytter belastningen mere frem på foden. Kroppen skal så kompensere for denne forskydning – og desværre sker kompensationen ofte ikke optimalt, hvilket kan føre til overbelastning andre steder i kroppen.

For langt de fleste vil fraværet af hæl være en fordel. Men kvinder, der gennem længere tid har gået i meget høje hæle, bør være opmærksomme. De har ofte forkortet lægmuskulatur, som skal bruge lidt tid på at vænne sig til den nye længde. I disse tilfælde anbefaler fagfolk i starten en kompromissko med et lille drop – og naturligvis et besøg hos en fysioterapeut, som kan vise, hvordan du effektivt strækker lægmusklerne.

Hvem bør være ekstra opmærksom – og hvornår du hellere bør droppe barefoot

Hvis du er sikker på, at dine fødder og resten af kroppen er helt i orden, og du hverken er svært overvægtig eller meget hypermobil, kan du prøve barefoot. Vælg i starten gerne et lidt varieret underlag, mærk efter hvad dine fødder gør, og hvor intenst de arbejder. Hele idéen bag barefoot bygger netop på fornemmelsen af fødderne i rummet og deres aktivitet. Det handler ikke om en modetrend, men snarere om en livsstil og en filosofi.

Hvis du stadig er i tvivl, eller du ved, at dine fødder og din krop ikke er i helt topform, så opsøg en fysioterapeut med fokus på fødder. Vedkommende kan undersøge dig grundigt, foreslå relevante øvelser eller bevægelse og anbefale, om barefoot er en god idé for dig eller ej. Nogle fysioterapeuter kan også lave indlægssåler efter mål. Dem kan du lægge i barfodsskoene, så du kan udnytte fordelene og samtidig beskytte fødderne.

Hvis du allerede har en tydelig eller meget smertefuld foddeformitet, en medfødt udviklingsfejl eller for eksempel har diabetes, bør du helt klart tale med fagfolk om dine fødder og valg af fodtøj – fysioterapeuter eller læger.

Der findes tilstande, hvor det virkelig ikke er en god idé at gå i barfodssko og hvor det kan forværre situationen for fødderne og hele kroppen markant. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at behandle fødderne med individuelt fremstillede hjælpemidler – indlæg eller ortoser – og supplere med passende fodtøj. Vidste du, at man i disse tilfælde endda kan få sko syet såkaldt „på forsikringen“?

Hvad kan jeg gøre for mine fødder derhjemme

1. Få gang i fødderne

For at skiftet til barfodsfodtøj bliver glidende, skal du give fødderne lidt opmærksomhed. Lige efter du er vågnet, kan du mobilisere fødderne med nogle enkle bevægelser – for eksempel cirkler i anklen, at trække tæerne op og pege dem, krumme, strække og sprede tæerne. De her simple øvelser kan du også lave flere gange i løbet af dagen, især hvis du har stillesiddende arbejde eller står meget på jobbet.

2. Væn fødderne til kulde

I barfodssko vil du også mærke temperaturændringer mere intenst – især kulde – og det kan være en udfordring for fødder, der er vant til varme sokker og sko. Derfor er det en god idé gradvist at vænne fødderne til kulde. Du behøver ikke starte med kold morgendug eller sne; det er nok at indføre et dagligt vekselbad og afslutte med køligere vand.

Det er vigtigt, at du bevæger dig i barfodssko. Muskler producerer varme, når de arbejder – så hvis du bare står stille eller bevæger dig for lidt, vil du sandsynligvis fryse. En varm indlægssål af fåreuld eller andet isolerende materiale kan også hjælpe i hvert fald delvist.

3. Brug varieret underlag

Sunde, velfungerende og forberedte fødder kan godt klare kortvarigt at gå på hårdt underlag. Det, de virkelig ikke trives med, er ensformigt og helt fladt underlag. For at vores fødder kan fungere, har de brug for variation. Hvis de ikke får det, er det kun bestemte muskler eller muskelgrupper, der arbejder – og de bliver hurtigere overbelastede, hvilket kan give smerter.

Derfor anbefaler fagfolk til begyndere at gå på mere varieret underlag. Prøv en eng, haven, skoven eller en mark. Gå langsomt og mærk, hvordan dine fødder arbejder, og hvad de skal gøre for at udligne ujævnheder. Indendørs kan du skabe „terræn“ med sanse-/senzomotoriske måtter, ROOTYRUG-måtter eller en lille balje med småsten, som du kan stille under håndvasken og træde på i kort tid, hver gang du børster tænder.

4. Skift din gangstil

De fleste er vant til fra almindelige sko at trampe lidt eller „klaske“ passivt med fødderne. Barfodssko kan hjælpe dig til mere aktivt fodarbejde – men de ændrer ikke automatisk din gang; det skal du selv gøre. Forkort skridtet og sænk tempoet. Mærk underlaget under fødderne og hvordan fødderne arbejder. Brug tæerne i afsættet, især storetåen. Hvis det er svært, så find en fysioterapeut, der kan vise dig hvordan.

5. Nyttige hjælpere

Til afslapning kan du begynde at bruge adjusteringssokker, og ved større udfordringer med fødderne kan du prøve silikone-tåspredere. Giv dine fødder en blid massage med en lille bold eller „pindsvin“.

Tip til de modige: Tag en tennisbold eller golfbold og rul den under fodsålen. Der, hvor du mærker spændinger, bliver du lidt. Så føles dine fødder mere afspændte og klar til næste belastning.

Et par råd til sidst

  • Skynd dig ikke. Og ikke kun når du går. Giv dine fødder tid, så de kan forberede sig på barefoot og vænne sig til det.
  • Pas på dine fødder. De bærer dig hele livet – og du får ikke et ekstra par. Plej dem, massér dem, afspænd overbelastede områder og aktivér de dele, der er blevet dovne i dårlige sko.
  • Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine fødder kan klare overgangen til barefoot, så opsøg fagfolk – helst en fysioterapeut, der forstår fødder og ved, hvad barefoot handler om.
  • Gå ind i en fysisk butik og få hjælp til at vælge de rigtige barfodssko. Her kan fagfolk måle dine fødder og hjælpe dig med udvalget.

Mgr. Veronika Kristková

www.fyziobeskyd.cz, IG @fyziobeskyd_edu, FB @Fyzio Beskyd

Ledende fysioterapeut i terapi- og uddannelsescentret Fyzio Beskyd s.r.o. 

 

 

Hvor går dine næste skridt hen: